Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ærgerlig indkøbstur: Pungen blev stjålet fra indkøbsvognen

En tasketyv var torsdag formiddag på spil i Jyllingecentret

En uheldig kvinde blev torsdag formiddag fra kl. 12.00 til 12.30 udsat for et tasketyveri under en indkøbstur i Jyllingecentret.

Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde i sin døgnrapport.

“Den forurettede havde ganske kortvarigt vendt sig fra indkøbsvognen, hvor hendes taske stod øverst og lynet til, men en ukendt person havde fået åbnet tasken og stjålet pungen,” lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet oplyser, at der i pungen lå et midlertidigt kørekort, et sundhedskort, et Falck-kort, et Coop-medlemskort og to 200 kroner-sedler. Dankortet blev desuden spærret i banken.

Publiceret: 05. Februar 2018 10:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal