Så kan unge fra Egedal Kommune komme på Musikstarter og spille med professionelle bands i en hel uge. Pressefoto
Så kan unge fra Egedal Kommune komme på Musikstarter og spille med professionelle bands i en hel uge. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

100 unge skal spille med professionelle musikere

Så har 100 unge mellem 13 og 18 år chancen for at spille med prof-musikere

100 unge, der er bidt af musik, har nu mulighed for at spille med professionelle musikere i en hel uge på Musikstarter.

“Fordyb dig i musikken med dit band i en hel uge eller oplev den luksus at få et band foræret, som du kan spille sammen med. Det er opskriften, når Ung Egedal inviterer unge til at deltage i workshops og bandcoaching fra kendte bands på Musikstarter. Det hele afsluttes med en koncert for forældre og venner,” skriver Ung Egedal i en pressemeddelelse.

I løbet af ugen kommer nogle af Danmarks mest populære bands forbi og deler ud af deres tips og tricks, erfaringer og historier. Musikerne vil både holde workshops, undervise og spille intimkoncerter for deltagerne.

Det er femte år i træk, at Ung Egedal afholder Musikstarter. Musikstarter er for unge mellem 13 og 18 år, der elsker at spille musik. Om du så er nybegynder eller en garvet musiker, så er du velkommen. Musikstarter er delt op i linjer nemlig: Musikerlinjen, Producerlinjen og en slags teknikerlinje. Her er du med til at sætte scenen op med lys og lyd og lave mad med mere.

Musikstarter er i efterårsferien fra mandag 16. oktober klokken 09 til fredag 20. oktober klokken 11 på Hampelandsskolen. Man kan tilmelde sig på Ung egedals hjemmeside: Ungegedal.dk

Publiceret: 08. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere