Arkivfoto.

Arkivfoto. Ritzau Scanpix

73-årig forsvandt: Fundet efter stor eftersøgning

Kvinden fra Jyllinge blev fundet i god behold i Greve

Af
Finn Due Larsen

Jyllinge En større eftersøgning blev iværksat mandag, efter en 73-årig kvinde fra Jyllinge blev meldt savnet.

Midt- og Vestsjællands Politi fik en henvendelse fra pårørende til en 73-årig kvinde fra Jyllinge ved 8.45-tiden, om at kvinden forsvundet fra sin bopæl i tidsrummet mellem klokken 6-7.

Familien kunne ikke finde kvinden, der havde akut behov for medicin, og ønskede derfor politiets hjælp. Politiet iværksatte først eftersøgning lokalt med flere patruljer, der undersøgte lokalområder i Jyllinge, men uden at finde hende.

Den savnede blev også efterlyst hos offentlige transportselskaber og lignende, ligesom politiet udsendte et foto af hende via Twitter. Trods en del borgerhenvendelser var der ingen afgørende spor, og derfor rekvirerede politiet n helikopter til assistere med eftersøgningen.

Men ved 17.15-tiden var der godt nyt. Her oplyste nogle vagter ved Portalen i Greve, at de formentlig havde fundet den savnede kvinde, hvilket blev bekræftet da både politiet og familien ankom til stedet. Den savnede var i god behold og blev overdraget til familien.

Politiet takker for de mange borgerhenvendelser i sagen.

Publiceret 30 July 2019 12:17

SENESTE TV