Unge fik en påtale: Kørte ræs ved centret

Larm ved Jyllingecentret fik politiet til at rykke ud

Af
Finn Due Larsen

Jyllinge Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der blev kørt ræs på parkeringspladsen ved Jyllingecentret.

Da politiet ankom til stedet ved 20.15-tiden, var der ingen biler, som kørte ræs. Men efter at have været lidt rundt i området, spottede politiet dog et par biler, hvor flere lokale unge mænd og kvinder i alderen 17-20 år opholdt sig.

Betjentene fik sig en snak med de unge om, hvordan man opførte sig i området, så også de nærmeste beboere til centerområdet ikke bliver forstyrret unødigt.

Ingen blev sigtet for noget, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 01 August 2019 07:00

SENESTE TV