Snuppet på samme vej: Spritbilist og bilist uden kørekort

To bilister er blevet tilbageholdt af politiet på Frederikssundsvej

Af
Finn Due Larsen

Stenløse/Ølstykke To gange inden for få dage er bilister blevet snuppet på Frederikssundsvej af politiet, for på hver sin måde at have kørt ulovligt.

Onsdag aften ved 20-tiden blev en 54-årig mandlig knallertfører fra Ølstykke standset og kontrolleret på Frederikssundsvej ved Stenløse.

Knallertføreren pustede alkometeret op til over det tilladte, og han blev taget med til stationen til en kontrollerende blodprøve.

Søndagen forinden blev en 44-årig mandlig bilist fra Ballerup standset ved 11.30-tiden og kontrolleret på Frederikssundvej ved Ølstykke.

Da manden blev bedt om at fremvise et kørekort, kunne han ikke efterkomme politiets ønske, da han tidligere var blevet frakendt retten til at køre bil.

Publiceret 09 August 2019 05:30

SENESTE TV