Modelfoto.

Modelfoto.

Indbrudstyve set: Havde hældt klorin ud over det hele

Jyllinge ramt af indbrudsbølge henover weekenden

Jyllinge I weekenden har Jyllinge-området været udsat for lidt af en indbruds-bøge. Fire boliger har haft ubudne gæster.

På Tellusvej blev der fredag anmeldt et indbrud, som havde fundet sted torsdag morgen. To mænd var set stikke af fra et hus efter indbruddet. Ifølge politiet var man kommet ind ved at knuse en termorude, og man har været rundt i hele huset.

Der er ikke overblik over om der er stjålet noget, men der var hældt klorin ud over gulv og diverse inventar, både indvendigt og ved vinduet.

De to mænd blev set ved halv fem-tiden om morgenen, og en videoovervågning har optaget fotos af den ene. Han beskrives som mand, dansk af udseende, 18-25 år, almindelig af kropsbygning, hvid i huden, kort hår og med en lys hættetrøje, lyse bukser og sorte kondisko mærket Nike.

På Fregatvej blev søndag anmeldt et indbrud. Sønnen i huset var kommet hjem og havde konstateret, at gardinerne var trukket for. Der var spor af færden i alle rum.

Om søndagen blev der også anmeldt indbrud på Korvetvej. Et kældervindue var brudt op med koben. Der var spor af færden i flere rum.

På Flådevej var der søndag brudt et vindue op til et soveværelse, formentlig med en skruetrækker. Der var også her spor af færden i flere rum.

due

Publiceret 02 September 2019 10:55