Når ens barn er i et forkert skolemiljø og ikke får den rigtige hjælp, er det gift for barnet. Så skal vi forældre være klar til at være modgift,” siger specialpædagog Lise Christin Barnby, der her ses med sin datter Lulle. Foto: AL
Når ens barn er i et forkert skolemiljø og ikke får den rigtige hjælp, er det gift for barnet. Så skal vi forældre være klar til at være modgift,” siger specialpædagog Lise Christin Barnby, der her ses med sin datter Lulle. Foto: AL
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

13-årige Lulle kan endelig komme på specialskole: Flere års hård kamp er slut

Efter års tovtrækkeri med skole og Egedal Kommune har forældrene nu fået plads til deres datter med Aspergers på en specialskole for børn med autisme

Af Anne Lønstrup

Torsdag i sidste uge fik Lise Christin Barnby en glædelig besked i sin e-boks om, at hendes datter har fået en plads til august på en specialskole målrettet børn med autisme.

Den nyhed har bragt meget stor glæde i hjemmet i Ølstykke, efter at forældrene til 13-årige Lulle gennem flere år har råbt om hjælp til Toftehøjsskolen og Egedal kommune. Datteren kunne ikke trives i den almindelige folkeskole uden støtte.

”Vi har bedt om støtte gennem flere år, men fik den ikke, og Lulle udviklede derfor skoleangst og blev plaget af psykosomatiske symptomer som mavekrampe, hovedpine, svimmelhed og stress. I sidste uge skrev jeg et sidste brev til skolecenterledelsen i kommunen, og endelig kunne jeg mærke forståelse. At vi får hjælp, er en lettelse uden lige, for det har været usigeligt hårdt at skulle kæmpe og være i alarmberedskab gennem så lang tid, samtidig med at vi kunne se vores datter blive syg af sin skolegang,” siger Lise Christin Barnby.

Fik nej til udredning

Hun reagerede og fik kontakt med Lokalavisen for et par uger siden, da vi bragte historien om, at et stort antal lærere i Egedal ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse mener, at inklusionen i kommunens skoler halter. Den oplevelse havde familien Barnby siddet med i flere år.

Da datteren Lulle begyndte i 3. klasse, blev hendes vanskeligheder tydelige både socialt og fagligt. Moren er specialpædagog og arbejder med mennesker med autisme, og hun havde en mistanke om, at der kunne være tale om autisme. Skole og kommune afviste imidlertid at få Lulle udredt, ifølge moren fordi datteren har den særlige pige-pleaser profil, der gør det vanskeligt at se hendes udfordringer. Lulle gik kort sagt under radaren.

Forældrene fik dog for egen regning lavet en udredning, som viste, at Lulle har Aspergers syndrom, som er et autismehandicap. I hendes tilfælde manifesterer det sig som et usynligt, men alvorligt handicap, der kræver en særlig forståelse og støtte, forklarer Lise Christin Barnby.

Lappeløsninger

Som årene gik, blev det ikke lettere for Lulle at passe sin skole. Hun startede i 6. klasse i august sidste år med 12 ugentlige timer. Selv det var for meget uden støtte, og i december blev hun sygemeldt.

For få uger siden forsøgte Lulle igen at gå i skole. Denne gang var der bevilliget 12 timers støtte fra lærerteamet på skolen. Det gik godt, indtil den ene lærer på femtedagen blev sat ind som vikar i en anden klasse.

”Jeg afleverer et barn, der er skolestresset og på overarbejde hver dag, for at forsøge at finde en strategi for at kunne være i en almindelig skoleklasse. Hun møder ind til time, hvor der kun er én lærer i klassen og får efterfølgende et angstanfald. Jeg når frem til skolen fem minutter efter, men det er allerede for sent. Som Lulle sagde: ”Så skete det, som jeg har gået og frygtet skulle ske igen,” siger Lise Christin Barnby.

Som konsekvens måtte Lulle atter sygemeldes. Denne gang vurderede læge og psykolog, at det var uforsvarligt for hende at fortsætte i nuværende skoletilbud.

”Hun led af stress og angst, hver gang hun satte sine ben på den skole. Der blev bevilget 12 timers undervisning om ugen med særlig støtte, men hvad så efter de 12 timer? Så havde hun ikke autisme mere, eller hvad?! Jeg mener, at folkeskolen har fejlet i dens inklusiosionstankegang. Den nødvendige specialviden er jo ikke fulgt med,” siger moren.

Fravær fra arbejde

”Vi har følt os pressede og har seriøst overvejet at fraflytte kommunen, hvor vi har boet i 30 år. Det har været en kamp for os, at få enderne til at nå sammen arbejdsmæssigt. I vores arbejdsliv hænger vi med røven i vandskorpen grundet fravær, der er en konsekvens af at vores datters manglende skolegang,” sukker Lise Christin Barnby.

Nu har familien fået opfyldt deres ønske om, at datteren kan have en tryg og god skolegang på en specialskole målrettet børn med autisme. Men for familien Barnby er lettelsen iblandet udmattelse og undren over at det skulle tage så lang tid at råbe de ansvarlige op.

Publiceret: 10. April 2017 05:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere