Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

13 øjenskader i hovedstadsregionen

796 ambulancekørsler i nytårsdøgnet mod 633 kørsler sidste år, oplyser Region Hovedstaden

For ambulancetjenesterne i Region Hovedstaden har der samlet været et øget antal kørsler i nytårsdøgnet - i alt 796 ambulancekørsler mod 633 kørsler sidste år. Akutlægebilerne har haft i alt 56 udrykninger i forhold til 66 udrykninger sidste år. Kun fem kørsler var til patienter efter tilskadekomst i forbindelse med fyrværkeri, svarende til 8,9 procent.

 

På skadestuerne har der i hele nytårsdøgnet samlet været behandlet 991 patienter mod 1008 sidste år. Kun 44, svarende til 4,4 procent af skaderne, har direkte forbindelse med nytårsfyrværkeri, og heraf er kun otte patienter blevet indlagt.

Regionens TraumeCenter på Rigshospitalet har modtaget syv patienter som svært tilskadekomne, heraf tre knivstik; det ene med dødelig udgang. Det samlede skadesbillede har været præget af primært mindre øjenskader og brandskader og kun ganske få alvorlige skader.

 

Antallet af patienter med øjenskader er uændret i forhold til sidste år, 13 patienter. Tre patienter er blevet indlagt med øjenskader som følge af fyrværkeri.

 

Antallet af patienter med håndskader er ti mod syv sidste år. En patient er blevet indlagt på grund af håndskade som følge af omgang med jagtgevær, men ingen på grund af fyrværkeriskader.

 

Der har været 14 brandskader i regionen mod 22 sidste år. To patienter er blevet indlagt på Brandsårsklinikken på Rigshospitalet mod syv sidste år, begge patienter med forbrændinger i ansigt efter fyrværkeri, oplyser Region Hovedstaden i en status, der er afsluttet den 1. januar 2009 kl. 11.00

 

 

 

Publiceret: 01. Januar 2009 18:01

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere