Søndergaard til tops i KKR

Borgmester bliver næstformand i hovedstads-kommunernes sammenslutning

KKR Hovedstaden, der er en sammenslutning af 29 kommuner i hovedstadsområdet, har valgt nyt formandskab.

Her blev borgmester Karsten Søndergaard (V) fra Egedal valgt som ny næstformand, mens borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund blev genvalgt for endnu en periode som formand .

Karsten Søndergaard overtager næstformandsposten efter borgmester John Engelhardt (V) fra Glostrup Kommune.

KKR Hovedstaden er sammensat af de 29 borgmestre og yderligere 25 byrådssmedlemmer fra byrådene i hovedstaden.

”Jeg glæder mig til den nye opgave og vil gøre det i tæt samarbejde med Steen. Det er vigtigt, at vi i hovedstaden kan finde fælles løsninger på kerneområder som sundhed, infrastruktur, vækst og beskæftigelse m.v., som går på tværs af kommunegrænserne. Det gør KKR Hovedstaden til et vigtigt politisk forum”, siger Karsten Søndergaard.

Publiceret 30 January 2018 11:15

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV