Våd lørdag i Stenløse:

Polak og Bjerringbrogenser stoppet med sprit i blodet

Af
Jakob Markert

Lørdag kunne Nordsjællands politi notere sig to tilfælde af spirituskørsel på vejene i Stenløse. Det viste sig dog i ingen af tilfældene at være folk fra Stenløse, der sad bag rettet.

Det oplyser Nordsjællands politi.

Første tilfælde fandt sted omkring kl. to om natten. Her blev en 44-årig mand fra Bjerringbro stoppet i sin varebil, da han kørte på H P Hansensvej.

“Manden havde en promille over det tilladte, og det viste sig også, at han ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort,” fortæller politikommissær Lars Braune Nielsen.

Senere om lørdagen kl. 18.15 blev endnu en bil stoppet. Denne gang var føreren en 31-årig mand fra Polen, der blev stoppet, da han kørte i sin bil på Krogholmvej.

“Det tyder på, at manden havde drukket rigtig meget. Han sidder nu varetægtsfængslet, mens vi afventer svar på blodprøven,” siger Lars Braune Nielsen.

Publiceret 12 February 2018 11:30

SENESTE TV