Midt på eftermiddagen:

Unge kørte rundt i Ølstykke med kniv og hash

En bil med fire unge mennesker blev mandag stoppet på Udlejrevej i Ølstykke. I bilen fandt politiet både våben og hash med videresalg for øje

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Som Lokalavisen Egedal kan fortælle i dagens avis-udgave og på vores hjemmeside, så er Egedal Kommune for tiden ramt af nogle kedelige tendenser i bybilledet.

Én af de mere “kedelige episoder” udspillede sig mandag eftermiddag kl. 15.49 på Udlejrevej i Ølstykke.

Her standsede en politipatrulje fra Nordsjællands Politi i Frederikssund en bil med fire unge mennesker.

“Vores betjente foretog en ransagning af bilen, hvor der blev fundet en ulovlig kniv samt hash i syv salgsposer. Der er ingen tvivl om, at hash-andelen havde et videresalg for øje,” siger Christian Marcussen, politikommissær hos Nordsjællands Politi.

Den unge mand, som nu bliver sigtet for at være i besiddelse af en ulovlig kniv, er en 18-årig mand fra Jægerspris.

Hans kammerat i bilen, en 20-årig mand fra Frederikssund, kan se frem til en sigtelse for at være i besiddelse af hash i syv salgsposer.

Publiceret 13 February 2018 00:00

SENESTE TV