Sophie Løhde på visit:

Kiggede ind i bypark og materielgård

Ministerbesøg kredsede om privat-offentlige samarbejder

Der var ministerbesøg i Egedal mandag, og turen gik både udenfor og indendøre.

Som en del af sin kommunale Danmarksturné besøgte hun Egedal Kommune for at høre om kommunens erfaringer med privat-offentlige samarbejder.

På mødet fortalte Lars Krogh fra Materielgården om samarbejdet med HedeDanmark omkring udvikling og vedligehold af Ølstykke Bypark. Besøget lagde ud i parken, men da det jo er meget koldt for tiden - også i Ølstykke - ja, så fortsatte snakken på Materielgården.

Her fortalte også Peter Olrik, medlem af Egedal Kommunes direktion, om kommunens erfaringer med §60-selskaber. Som for eksempel IT-forsyningen, der er en fælles tværkommunal IT-afdeling, som Egedal Kommune er med i.

IT-forsyningen er den første af sin art i Danmark, og fortsat den største, fik ministeren at vide.

Sophie Løhde spurgte interesseret ind til erfaringerne. Blandt andet spurgte hun til, hvad der har været den største gevinst ved kommunens samarbejde med HedeDanmark.

Her svarede Lars Krogh, at det foruden gevinstrealiserings-midlerne har haft en overraskende positiv indflydelse på kulturen - hvilket kan aflæses på trivsel og sygefraværet, der er kommet ned på 2 procent.

due

På Materielgården fik ministeren en orientering om kommunens erfaringer med §60-selskaber.

På Materielgården fik ministeren en orientering om kommunens erfaringer med §60-selskaber.

Publiceret 27 February 2018 04:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV