Nye optikere til Egedal Centret

Egedal Centret får nu en ny optikerforretning.

15. marts åbner Karina Mikkelsen og Jakob Grabas nemlig deres nye butik, Nyt Syn Egedal Optik. De to nye butiksindehavere har mange års erfaring i faget og kommer begge fra stillinger som butikschefer i en af branchens kapitalkæder.

Karina er opvokset og stadig bosiddende i Stenløse. Optikerkarrieren startede i daværende BS Optik. Lysten til selv at bestemme udvalg og indretning har nu fået dem til sammen at åbne butik.

Sortimentet indeholder blandt andet briller fra danske Monkeyglasses, der fremstiller stel af bionedbrydelige overskudsmaterialer fra anden industri.

Derudover har den nye optikerforretning også stel fra Tom Davies, der giver kunden mulighed for at skræddersy sine briller efter ønsker til farve, form og materialer.

Ønsket om selvstændighed og egen butik har længe boblet i Karina Mikkelsen og Jakob Grabas. Ideen er blevet drøftet flittigt i de seneste år, og da muligheden bød sig, slog de til med det samme. jbe

Publiceret 08 March 2018 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV