På lørdag i Ganløse:

Eventyrlig gymnastik-opvisning står for døren

Forårsopvisningen den 17. marts i Ganløse Hallen har i år temaet ’Eventyr’

'Aristocats' møder 'Prinsessen på ærten' og 'Tarzan'. Det er ikke så tit, det sker, men Ganløse Gymnastiks forårsopvisning har blandt andre disse tre fortællinger med under temaet 'Eventyr'.

Opvisningen finder sted på lørdag 17. marts i Ganløse Hallen kl. 13-6.30, hvor alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Dørene til den årlige opvisning slås op kl. 12, og løjerne sættes i gang kl. 13 med indmarch. Børn, barnlige sjæle og voksne kan glæde sig til fine fortællinger, velkendt musik, fantasifulde dragter og selvfølgelig masser gymnastik med spring, rytmisk gymnastik, rope skipping, parkour, dans og meget andet.

“De sidste par år har vi haft et overordnet tema som ramme for vores opvisning, og det gik ret godt, så i år gentager vi succesen,” fortæller Ganløse Gymnastiks formand Merete Langwadt Guld i en pressemeddelelse. Temaet 'Eventyr' bliver fortolket så bredt, at alt fra Disney til H.C. Andersen kan være med.

Gæstehold fra Stenløse

Som tidligere år kommer der foruden foreningens egne hold et udenbys hold. Til denne opvisning er det DGI's landsdelshold for 10-14-årige, der træner i Stenløse og vil vise både rytmisk gymnastik og spring.jesl

Publiceret 12 March 2018 06:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV