Elever:

Børnelokker på spil i Smørum

To elever i første klasse på Balsmoseskolen i Smørum fik sig noget af en ubehagelig oplevelse, da de torsdag formiddag cyklede rundt på et stisystem ved skolen

“De to elever har fortalt en lærer, at de på cykelturen blev forsøgt lokket med af en mand, der tilbød dem is og slik, hvis de ville følge med ham,” fortæller Nino Petersen fra Nordsjællands Politi.

De to elever har kun været i stand til at give et yderst sparsomt signalement af manden, der ifølge politiets oplysninger bar enten en sort eller mørkegrøn jakke og røg pibe.

Hvis andre har observeret noget mistænkeligt i tidsrummet fra 10.15-11:30 kan man kontakte Nordsjællands Politi på tlf. 114.

Publiceret 13 April 2018 10:30

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Egedal
SENESTE TV