Forestilling i morgen:

Mikkel Schrøder i en klasse for sig

Lørdag 14. april kl. 19 kan man på Jyllinge Skole opleve den musikalske forestilling 'Klassebilledet' med Mikkel Schrøder - instrueret af Peter Schrøder.

Hvor blev alle vennerne af? Hvad havde livet til dem?

Mikkel Schrøder fører tilskuerne tilbage til de unge uskyldige år, hvor bajere var noget man drak fra en pose i en hæk, fest var noget der sluttede med opkast kl. 21, og forelskelser ramte lige så ofte, som der var afsnit af Dallas og Dollars.

Enhver klasse rummer et bredt udsnit af typer, skæbner og karakterer, og Mikkel Schrøders musikalske forestilling er underholdende karikaturtegning af alle disse skæbner.

Han taler om dem, han synger om dem, og han har dem med på scenen.

Mikkel Schrøder præsenterer sin helt egen showform i et skævt tekstunivers. Selv kalder han forestillingen hvor han veksler mellem musik og tale, for ”underholdning man både må grine og græde til”.

Billetter på gtm.billetexpressen.dk eller bestilles på tlf. 4071 1175.jesl

Publiceret 13 April 2018 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Egedal
SENESTE TV