Upsedasse, de herrer!

Upsedasse, de herrer!

Se billederne:

Smørum fejrede foråret med masser af gymnastik

Den årlige opvisning i Smørumhallen bød igen på et varieret program

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

“Vi kan lide jer!”

De spontane ord fra Edith Thingstrup, sognepræst og konferencier, rammede lørdagen godt ind i Smørumhallen.

Hvor publikum klappede energisk til mange af dagens indslag, ved LSIs årlige forårsopvisning. Indslag, der var tydeligt populære.

Så kan det godt være, at solen skinner igennem udenfor, men det er indenfor i hallen, at foråret bliver fejret.

Det hører med til traditionen i byen, ligesom det hører med, at det er en varieret dag fyldt med mange sjove og vidt forskellige indslag på gulvet.

Om det er de mindste, der hygger sig med mor og far og kulørte balloner.

Eller elegante unge piger, der med vimpler leverer et flot og farverigt show. Eller raske drenge på geled, der går soldater-march.

Eller handlekraftige unge mænd, der slår imponerende saltomortaler, baglæns og med skrue og det hele.

Der var som altid lidt for enhver smag, med alt hvad dertil hører - indmarch, udmarch, fællessang og gaver til trænere og hjælpetrænere.

Publiceret 23 April 2018 05:00