Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Adelsteen om udrykninger: Ikke godt nok

Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis folketingsmedlem og tidligere viceborgmester i Frederikssund, Pia Adelsteen, efter justitsminister Søren Pape Poulsen onsdag besvarede spørgsmål fra blandt andre Adelsteen om de kommende ændringer hos Nordsjællands Politi.

Pia Adelsteen frygter, at lukningen af Frederikssund som udkørsels-sted, kan få betydning for især borgerne i Hornsherred.

I et svar til Pia Adelsteen lovede justitsministeren at holde nøje øje med udviklingen i responstiderne.

Men som Lokalavisen fredag kunne fortælle, er det kun muligt at følge udviklingen på kommune-niveau i stedet for på postnummer-niveau. Dermed bliver det i praksis umuligt at overvåge, om udviklingen går den rigtige eller forkerte vej i eksempelvis Skibby eller Jægerspris:

“Det er ikke godt nok.Når man arbejder med at registrere responstiderne, så må det selvfølgelig også være fordi, man skal kunne bruge tallene til noget. Det har jo ingen værdi for borgerne i Skibby, at man kan se, at politiet i gennemsnit er fremme efter et bestemt antal minutter til udrykninger i kommunen, hvis det især er baseret på tal fra Frederikssund,” siger Pia Adelsteen.

Hun peger på, at især geografien i Frederikssund Kommune gør det nødvendigt også i yderområderne at kunne følge udviklingen i politiets indsats:

“Når man alligevel registrerer udrykningstiden, må det også være muligt at behandle data, så man får oplysningerne på postnummerniveau og kan holde øje med, at ingen må vente for længe på politiet. Det er i hvert fald noget, jeg vil bede mit partis retsordfører holde fast i overfor justitsministeren,” siger Pia Adelsteen til Lokalavisen

Publiceret: 10. Februar 2018 13:23

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt