HØJ's forsvar fik lukket godt af, så de sikrede sig en ti måls sejr over AG Håndbold, så de stadig er med i toppen. (Foto: Ove Dyrstrøm)
HØJ's forsvar fik lukket godt af, så de sikrede sig en ti måls sejr over AG Håndbold, så de stadig er med i toppen. (Foto: Ove Dyrstrøm)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Afklapsning: HØJ-damer vandt sikkert

Besejrede AG Håndbold med 31-21 og viste stor bredde hvor mange spillere bød ind

Ove Dyrstrøm

HÅNDBOLD. HØJ’s 3.divisionsdamer startede som lyn og torden i lørdagens hjemmekamp mod AG Håndbold fra Glostrup, idet der efter blot fire minutters spil stod 4-0 på måltavlen, så umiddelbart lignede det lidt af en overmatchning, selv om HØJ ganske vist er med i toppen af divisionen, mens AG frister en tilværelse i den modsatte ende, og så stillede HØJ endda op uden Sofie Rølle, der sad udenfor med en brækket finger.

AG kom sig dog over chokstarten, og de fik reduceret til 6-5 efter et par hurtige kontraløb. HØJ kom dog tilbage på sporet igen takket være den brede og alsidige trup, hvor forskellige spillere på skift bød ind med scoringer i form af Julie Rølle, Monica Rimkjær. Maria Krøyer. Midtvejs i halvlegen havde HØJ genetableret føringen ved stillingen 10-6, og sidst i halvlegen trak de yderligere fra til en pausestilling på 19-12.

Efter en lidt træg start på 2.halvleg, så drejede HØJ igen på gashåndtaget, og efter ti minutter så havde de øget til 23-13, og så skulle sejren bare køres hjem. HØJ’s forsvar er tillige blevet yderligere forstærket, idet holdets stærke målmand Maria Louise Pedersen har fået selskab af endnu en klassekeeper i form af Helene Meier, der kom på banen i 2.halvleg, hun er oprindelig fra HØJ, men har i nogle sæsoner spillet i Roskilde på 2.divisionsholdet. Desværre løb HØJ ind i en skade midt i 2.halvleg, da Maria Krøyer vred rundt på det ene knæ, som hun tidligere har haft problemer med, så hun måtte bares fra banen. HØJ bevarede afstanden i resten af kampen, så det endte med slutcifrene 31-21, til stor tilfredshed hos træner Susanne Møller Andersen.

”Det gik som det skulle i dag. Det er rigtigt, at vi har en bred trup, hvor spillerne heldigvis har forskellige spidskompetancer, hvilket betyder, at jeg roligt kan skifte ud på holdet og samtidigt har flere muligheder for at justere. I dag måtte vi således rokere, da vi manglede Sofie Rølle, og vi håber så nu på, at Maria Krøyers skade ikke er så slem”, sagde HØJ-træneren efter kampen. HØJ holder nu en kamppause frem til d. 26.februar, hvor holdet på udebane møder rækkens suveræne tophold Rødovre på udebane.

3.division Damer: HØJ – AG Håndbold 31-21 (19-12). HØJ: Julie Rølle 7, Maria Krøyer 5, Monica Rimkjær 4, Line Dam Jessen 4, Amalie Thomsen Nielsen 3, Emilie Lorentsen 3,  Charina Kjeldsen 2, Louise Herslev Hjorth 2, Mette Nobel Eriksen 1. Udvisninger: HØJ 1, AG 4. Tilskuere 75.

Publiceret: 05. Februar 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere