Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anden gang på to uger i Veksø: Indbrudsstime rammer Egedals kirker

Mandag brød tyve ind i garager tilhørende kirken, men stjal tilsyneladende ikke noget. Værktøjet i garagerne var allerede blevet stjålet for to uger siden

Af Jakob Markert

Præsterne i Egedal kommune har den seneste tid oplevet det nogle gange, og mandag var den så gal igen, Denne gang i Veksø kirke, hvor der for anden gang indenfor to uger var indbrud i to garager tilhørende kirken.

Det oplyser Nordsjællands politi.

“De to garager blev begge brudt op med et koben. Skuffer og skabe var blevet gennemrodet, men det ser ikke ud til, at der blev stjålet noget,” fortæller politiassistent Nino Petersen fra Nordsjællands politi.

At tyvene ikke kom afsted med noget, kan dog netop hænge sammen med indbruddet samme sted to uger tidligere. I forbindelse med indbruddet har Veksø kirke nemlig oplyst politiet, at tyvene dengang slap af sted med alt det værktøj, der var i garagerne.

Politiet har desuden også registreret, at udover indbruddene i Veksø har kirkerne i blandt andet Stenløse og Ølstykke også været ramt af en række indbrud siden starten af decembermåned.

Publiceret: 10. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt