"Jeg synes, at man skal gå med åbne øjne ind i livet og kende sine styrker og svagheder både på sin arvemasse og alt muligt andet. Jeg tror, at man lever et bedre liv, når man ved, hvilke kompetencer man har," forklarer Anders Hvid. Foto: Kristian Brasen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anders vil vide, hvilke sygdomme han kan få

Fremtidsforsker Anders Hvid var en af de første danskere, der betalte for at få sit dna analyseret

valg Når fremtidsforsker Anders Hvid står op, er en del af hans morgenritual at veje sig og måle sit blodtryk. Han kontrollerer, hvor meget han går, hvordan hans vejrtrækning er, og hvor mange kalorier han spiser.

"Jeg gør min fysik til data, så jeg kan optimere mit liv. Jeg ønsker at leve så længe som muligt, og derfor prøver jeg at forstå den maskine, jeg er født med, bedst muligt," forklarer han.

Tilbage i 2010 var han en del af en lille udvalgt skare, der valgte at kaste penge efter at få sit dna analyseret for arvelige sygdomme. En undersøgelse, der på det tidspunkt kostede mange tusind kroner, men som i dag kan fås til et par tusind.

"Jeg er en nørd, som gør det, fordi man kan. Min baggrund for at blive testet var mere en fascination af teknologi, end fordi jeg havde et sygdomsmæssigt behov," fortæller han.

Det første testsvar viste, at Anders Hvid har risiko for at få diabetes, hvilket hans søster lider af, og så er der risiko for, at han vil udvikle den samme øjensygdom som sin far, hvor hornhinden slipper øjet, så man får sløret syn.

Psykolog Jacob Mosgaard ser lysten til at få ens dna tjekket for sygdomme som en naturlig følge af, at vi er opdraget med, at jo mere viden vi har om os selv, desto bedre er det. Det er en del af vores kultur.

"Jeg tror, at mange befinder sig i et mellemområde. På den ene side vil vi gerne kunne vide det, så denne viden kan hjælpe os med at forebygge, men omvendt kan vi også være bekymrede for, om det kan påvirke vores følelsesliv at vide for meget om det, så vi lever videre i frygt,« forklarer han

Får hele tiden nye svar

Den prøve, som Anders Hvid afleverede for seks år siden, bliver løbende analyseret, i takt med at teknologien udvikles. Cirka en gang hvert halve år logger han ind og tjekker, om de har opdaget nye sygdomme.

"Jeg har senere fået at vide, at min risiko for at få prostatakræft er 24 procent, hvilket er en høj risiko. Firmaet, der har foretaget analysen, har opfordret mig til, at jeg skal lade mig tjekke en gang om året hos min læge, fra jeg bliver 50 år, så man kan fange det i tide," fortæller han.

Anders Hvid kan på sin vis godt forstå folk, der ikke synes, at man skal spilde sin tid eller sit gode humør på, at man har 20 procents risiko for at udvikle en øjensygdom, som man omvendt har 80 procents chance for ikke at få.

"Men de forstår ikke, hvor hurtigt den her udvikling går. I takt med at prisen falder, og teknologien bliver mere meningsgivende, er jeg sikker på, at vi allesammen kommer til at bruge den. Hvem vil ikke gerne leve 120 år i stedet for 72 år?" spørger han.

Mentale stopklodser

Anders Hvid kan selv vælge, hvilke sygdomme han vil have besked om. Han har stadig ikke været inde at tjekke de nyeste undersøgelser af hans risiko for at udvikle Alzheimer eller Parkinsons sygdom, for han er usikker på, hvordan det vil påvirke hans liv, hvis han ved, at han vil udvikle en så alvorlig sygdom.

"Jeg har også et testkit liggende, som kan måle, hvor meget mine celler er ældet, og hvor gammel jeg bliver, men den test har jeg ikke turdet lave. Selv jeg møder psykologiske barrierer, og det er vigtigt at respektere ens egne grænser," understreger han.

Hvem vil ikke gerne leve 120 år i stedet for 72 år?

Anders Hvid

Publiceret: 10. December 2016 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!