13-årige Andreas Kastberg er autist og har en faglighed som en 3. klasses elev, alligevel vil kommunen sende ham i en almindelig 7. klasses efter sommerferien.
13-årige Andreas Kastberg er autist og har en faglighed som en 3. klasses elev, alligevel vil kommunen sende ham i en almindelig 7. klasses efter sommerferien.

Autistisk 13-årig:"Hvorfor må jeg ikke skifte skole"

En diagnose som autist og en hverdag, hvor 13-årige Andreas Kastberg kan bruge flere timer på at kigge ud i luften i klasseværelset, fordi han er hægtet af, er ikke nok til at kommunen vil flytte ham fra den almindelige folkeskole

 Udskriv    Kommentér   Del
Af Mette B. Sørensen

 "Hvorfor må jeg ikke komme på en skole, hvor børnene er ligesom mig?"

13-årige Andreas Kastberg har gentagende gange stillet sin mor og far det spørgsmål. Men det er svært for hans forældre at svare, for de forstår ikke selv, hvorfor Andreas skal fastholdes i en verden af nederlag på Lærkeskolen i Stenløse.

Andreas fik diagnosen GUA/autismespektrumforstyrrelse som 11-årig, men allerede i børnehaven bemærkede pædagogerne, at han havde dårlig motorik, var over-sensitiv overfor lyde, ikke knyttede sig til de voksne, var sproglig sen, bange for mange ting og i det hele taget "reagerede for lidt".

Og Andreas's vanskeligheder fortsatte - og udviklede sig -, da han begyndte i skole, hvor han havde svært ved at følge med i undervisningen og forstå lærernes kollektive beskeder.

God grund til bekymring

Det udmøntede sig i 2. klasse til besøg og tests hos skolens psykolog, som efter to år kunne påpege store vanskeligheder indenfor flere områder. Blandt andet skrev hun, da Andreas gik i 4. klasse:

"Andreas har således nogle ret omfattende specifikke vanskeliheder, som hæmmer ham i hverdagen og der er med god grund bekymring for hans fortsatte faglige udvikling. Vurderingen indtil videre har været at han fungerer samlet godt i sin klasse og bliver her indtil videre. Men kravene i undervisningen i forhold til kompleksitet, selvstændighed og abstraktiinsniveau stiger meget de kommende år og det vil blive rigtig svært for Andreas."

Det var en forudsigelse, som kom til at holde stik.

For hverdagen på Lærkeskolen er ikke bare svær, den er rigtig svært for Andreas, som i årenes løb er blevet hægtet gevaldigt af rent fagligt. Hans forældre Gitte og Thomas Kastberg har længe vidst, at den almindelige folkeskole ikke førte noget godt med sig for Andreas.

"Siden han fik sin diagnose har vi kæmpet for at få ham placeret på en anden skole," siger Gitte Kastberg.

Læs også: Skolechef: Autistisk dreng skal være i almindelig folkeskole

3. klasses niveau - med hjælp

En kamp, der ind til videre har været forgæves, for står det til Egedal Kommune, skal Andreas starte i 7. klasse på Lærkeskolen efter sommerferien.

Det er på trods af, at han lige nu vurderes til at ligge på et 3. klasses niveau rent fagligt - hvis han vel og mærke sidder sammen med en voksen- , og at han hyppigt er kommet hjem fra skole og har fortalt, at han har siddet og kigget ud i luften det meste af dagen, fordi han ikke forstod, hvad læreren sagde.

I det pæadagogiske notat til visitationsudvalget i Egedal Kommune fra juni måned skriver Andreas' dansklærer og matematiklærer da også at:

"I plenum opleves Andreas ofte som "stået af."

Og om gruppearbejde står der:

"De opgaver Andreas får løst er altid udarbejdet af hans gruppe. Andreas tager ikke initiativ til at løse opgaverne. Det vurderes, at Andreas bruger sine kræfter på at passe ind i sammenhængen mere end at lære noget af situationen."

I notatet står endvidere, at "Andreas formår stort set ikke at arbejde selvstændigt", og at han "står af" overfor opgaver, hvor han skal forestille sig noget, mene noget eller finde svar gennem tidligere tillært stof kombineret med hans almene viden.

Kommunens løsning på, hvordan Andreas skal overkomme sine massive faglige udfordringer, lyder på at han får tildelt 10 støttetimer om ugen.

"Det ser godt ud på papiret, men det bliver langt fra det, der kommer til at foregå," siger Thomas Kastberg og forklarer, at støttetimerne til Andreas for eksempel falder bort, hvis en lærer på skolen bliver syg, fordi støttelæreren så skal træde til som vikar. De har set det ske gentagende gange før.

En sød dreng

"Vi er de sidste par år blevet spist af med en forklaring om, at man gerne vil beholde Andreas i klassen, fordi han er en sød og stille dreng, som er vellidt af sine kammerater," siger Gitte Kastberg og fortsætter:

"Vi ved godt, han er en sød og rar dreng, det er jo vores opgave som forældre at sørge for det, men det skal jo ikke ligge ham til last."

"Er det så fordi, vi skal lære ham at smadre ruder, eller hvad er det, vi skal?" spørger Thomas Kastberg.

Han forklarer desuden at forestillingen om, at Andreas fungerer godt rent socialt i klassen er helt skæv. Andreas forsøger at kopiere de andre børn for at passe ind på grund af hans ringe sociale kompetencer, og han har heller aldrig kammerater med hjem fra skole.

I det hele taget bruger Andreas rigtig meget energi på at forsøge at passe ind, og han vil ikke have, at de andre børn i klassen finder ud af, at han er anderledes. Hans store frygt er at blive mobbet.

Det er således heller ikke udelukkende et ønske om at hæve Andreas faglighed, der driver hans forældre til at blive ved med at kæmpe for, at han kan blive tilbudt noget mere end en almindelig folkeskole med støtte.

"Jeg har ikke noget håb om, at han skal få den helt store eksamen. Jeg vil bare gerne have, at han skal være en glad dreng og komme ud blandt andre børn, der er ligesom ham selv, så han ikke skal bruge så meget energi på at skjule, hvem han er," siger Thomas Kastberg.

Publiceret: 24. Juli 2012 06:00
Del på Facebook
Se også: