I en 12 uger lang periode fra 1. juni til 25. august 2018 vil der ikke vil køre tog på strækningen mellem Valby og Frederikssund. Modelfoto
I en 12 uger lang periode fra 1. juni til 25. august 2018 vil der ikke vil køre tog på strækningen mellem Valby og Frederikssund. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Banedanmark bekræfter: Sommerferie og helligdage bliver togfri i 2018

Toglinjen mellem Valby og Frederikssund skal renoveres i 2018. Det kommer til at medføre store ændringer

Af Jakob Markert

Som Lokalavisen allerede for to uger siden kunne afsløre, vil der i 2018 være store ændringer på s-togslinjen mellem Valby og Frederikssund, hvor C- og H-togene normalt kører. Nu er der kommet nyt i sagen.

I en pressemeddelelse bekræfter Banedanmark, at der i en 12 uger lang periode fra 1. juni til 25. august 2018 slet ikke vil køre tog på strækningen, som i stedet vil blive erstattet af togbusser. For at det ikke skal være nok, så meddeler de samtidig, at det omfattende arbejde ligeledes kommer til at betyde flere dages lukning af strækningen omkring Påske, St. Bededag, Kr. Himmelfart, og Pinse, ligesom at strækning vil være delvist spærret i uge 42 i 2018, som for de fleste er ugen, hvor efterårsferien bliver afholdt.

Dermed bliver ændringerne endnu mere omfattende end først meldt ud.

”Vi har planlagt arbejdet, så hovedparten ligger i ferieperioderne. Men der er ingen tvivl om, at det bliver en udfordring for passagererne. Vi håber, at de vil have tålmodighed med os,” siger Steen Neuchs Vedel, Anlægsdirektør i Banedanmark.

Sporene er slidte

Ifølge Banedanmark skyldes de omfattende ændringer, at sporene på den 40 km lange strækning mellem Valby og Frederikssund er blevet så slidte, at de skal igennem en gennemgribende renovering. Samtidig har de valgt at renoverer ni broer på strækningen, ligesom at de vil lave flere fornyelser på Valby Station.

“Det er et omfattende arbejde, men nødvendigt for i længden at kunne opretholde en stabil togtrafik på strækningen,” siger Steen Neuchs Vedel.

Lidt er der dog også at se frem til for borgerne omkring Frederikssund. Banedanmark skriver således, at arbejdet er planlagt, så det passer med opførelsen af den nye Vinge Station, der forventes at åbne i 2019.

Det er DSB, der står for at indsætte togbusser til passagererne, mens renovationen på linjen står på. Arbejdet med at lægge en plan for togbusserne er dog endnu ikke blevet gjort færdigt.

“Når Banedanmark har afsluttet detailplanlægningen af sporarbejdet, sætter vi os sammen med pendlerne og laver en køreplan for Togbusserne. Vi har rigtig mange kunder, som bliver berørt af sporarbejdet. Derfor vil vi tage hensyn til de ligeså mange forskellige ønsker til hurtige og direkte Togbusser, “ siger informationschef i DSB, Tony Bispeskov, der forventer, at den endelige køreplan for Togbusserne tidligst er klar i det nye år.

Tidsplanen for spærringer:

Totalspærring af begge spor Valby-Frederikssund i 2018

Påsken, 28. marts – 3. april

St. Bededag, 26. – 30. april

Kr. Himmelfart, 9. -14. maj

Pinsen, 18. – 22. maj

Sommerlukning i 12 uger, 1. juni – 25. august

Lange natspærringer og supplerende spærringer af begge spor Valby-Frederikssund 2018

Uge 42, 12.–22. oktober

Kilde: Pressemeddelelse fra Banedanmark

Publiceret: 07. September 2017 12:38

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt