Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Barn: Børnelokker med elefanthue tilbød slik

Få minutter før mandagens borgermøde i Jyllinge om de mange episoder med en formodet børnelokker skulle begynde, fik politiet endnu en anmeldelse.

Kl. 16:57 anmeldte forældre til en 12-årig dreng fra Jyllinge, at den 12-årige kl. ca. 16:45 var blevet lokket med slik af en fremmed mand.

Drengen cyklede ad Kløvervej, da en mand steg ud af en hvid varebil, som var standset på Rugvej. Manden henvendte sig til drengen og spurgte, om han ville have noget slik. Drengen afslog tilbuddet og skyndte sig at cykle videre mod bopælen, hvor han fortalte sine forældre om hændelsen.

Drengen beskrev manden som 30-50 år, med mørk stemme, dansk-talende, iført sort elefanthue og sort kasket med blåt mærke.

Mandens varebil blev beskrevet som hvid med flere vandrette, sorte striber på. Politiet kørte til området for at lede efter varebilen, men fandt hverken den eller manden.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket manden eller varebilen i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Denne anmeldelse indgår i efterforskningen af de øvrige lignende anmeldelser fra både denne del og andre dele af Roskilde kommune gennem de seneste 2-3 måneder, hvor børn er forsøgt lokket med forskellige ting.

Publiceret: 14. Marts 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere