Ganløse Hallen, der her bliver brugt til en gymnastik-opvisning, er ét af de første steder, hvor ventilations, varmesystemerne og belysningen skal renoveres. Arkivfoto
Ganløse Hallen, der her bliver brugt til en gymnastik-opvisning, er ét af de første steder, hvor ventilations, varmesystemerne og belysningen skal renoveres. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bedre indeklima i 80 kommunale bygninger

Egedal Kommune har indgået aftale med Dansk Energi Management & Esbensen, som frem til år 2020 skal energi-renovere størstedelen af de kommunale bygninger

Det bliver totalrådgiveren Dansk Energi Management & Esbensen, som får til opgave at lede energirenoveringen af belysning, ventilations- og varmesystemerne i omkring 80 daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, idrætsfaciliteter og klubhuse.

Det skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

Dansk Energi Management & Esbensen og Egedal Kommunes Center for Ejendomme & Intern Service forbereder frem til sommerferien den praktiske gennemførsel af projektets første fase, hvor ventilations- og varmesystemerne og belysningen på Ganløse Skole, Ganløsehallen, Ølstykkehallen og i otte børnehuse renoveres.

Energirenoveringen er et led i Egedals målsætning om at nedbringe energiforbruget i egne bygninger med 20-25 procent i perioden 2009 til 2020. Det vil kommunen blandt andet gøre ved at energirenovere de ældre bygninger og sikre en energieffektiv styring af dem.

Kan spare millioner

Når projektet er gennemført, forventer Egedal Kommune at kunne spare op mod fem millioner kroner årligt på energibudgettet. Det svarer til en energibesparelse på 15 procent.

Energirenoveringen af de ældre bygninger betyder også, at børn og voksne får et bedre indeklima. Og dermed vil lærings- og arbejdsmiljø blive langt bedre.

“Mangelfuld ventilation medfører flere sygedage og udfordringer med at koncentrere sig for både børn og voksne i skoler og daginstitutioner. En undersøgelse af indeklimaet i vores skoler og daginstitutioner viser, at 60 procent af de ansatte i vores institutioner oplever udfordringer med træk, dårlig luft eller skiftende temperaturer i dagligdagen. Det skal der gøres noget ved,” siger projektleder Thomas S. Østergaard.

Egedal Kommune har derfor prioriteret at gennemføre de renoveringsprojekter, der får en “stor” eller “meget stor” positiv indflydelse på indeklimaet og/eller vedligeholdelsen af ejendommene. Frem mod år 2021 kan børn og voksne derfor forvente en væsentlig forbedring af indeklimaet i klasselokaler og daginstitutioner.

Anlæg får en kærlig hånd

Endelig er projekt 'Energirenovering af tekniske anlæg' et vigtigt led i at modernisere kommunens bygningsmasse, og projektet vil fjerne et vigtigt efterslæb på vedligehold af bygningernes tekniske anlæg.

Mange ventilations- og varmeanlæg stammer tilbage fra 1960'erne og 70'erne, hvor institutionerne blev bygget, og er i dag slidte og har mangler, der påvirker driften. Ved at modernisere anlæggene forventer Egedal Kommune at nedbringe de årlige omkostninger til vedligehold og drift.

Publiceret: 11. April 2017 10:53
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere