Teater My husker alting for de to- til seksårige på Smørum Bibliotek 23. februar. Pressefoto
Teater My husker alting for de to- til seksårige på Smørum Bibliotek 23. februar. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børneteater på Smørum Bibliotek

Egedal Bibliotekerne byder velkommen til Teater My, som vil spille teaterstykket 'Jeg kan huske alting' for de to- til seksårige fredag 23. februar kl. 15.

Tilskuerne vil opleve at være i et børneværelse, hvor godnathistorien er læst og det er tid til at sove.

Fra sengekanten kigger man ud på verden. Ud af vinduet. På månen og himlen fyldt med stjerner. Det er umuligt at falde i søvn.

Hele huset er fyldt med lyde, og hovedet er fyldt med tanker. Tanker om dagen, der er gået. Og det er lige her, magien begynder. Man får lov at kigge ind og kigge med på alt det, der er sket i løbet af dagen - ja, faktisk får man lov at opleve dagen igen …

'Jeg kan huske alting' er et fantastisk lille teaterstykke i børnehøjde, fortalt med varme og humor og en umættelig appetit på livet, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Gratis billetter kan rekvireres egedalbibliotekerne.dk fra fredag 9. februar kl. 13. jbe

Publiceret: 05. Februar 2018 09:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal