(Foto: Ove Dyrstrøm)
(Foto: Ove Dyrstrøm)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgere klar med millioner: Vil opføre ny hal i Ølstykke

En gruppe Ølstykke-borgere vil spytte i kassen til ekstra hal ved den eksisterende Ølstykkehal

Ølstykkehallen kan fremover meget vel komme til at hedde Ølstykkehallerne.

En gruppe -  foreløbigt anonyme  - borgere har nemlig henvendt sig til Egedal Kommune med et så seriøst forslag om at spytte otte-10 millioner kroner i kassen, så der kan blive opført en ny hal i forlængelse af den allerede eksisterende hal.

Det fremgår af dagsordenen til det kommende møde i Kultur- og erhvervsudvalget.

"Vi er klar over, at det kan være endog særdeles vanskeligt at finde finansiering til nye byggerier i Egedal Kommunes budget. Vi ønsker derfor at tilkendegive, at vi er parate til at medfinansiere det skitserede anlægsprojekt med et beløb på 8-10 mio. kr.," skriver borgerne, efter at præsenteret forslaget, hvor man blandt andet lægger op til, at omklædningsrum, toiletter, kontorer og møderum mv. i den eksisterende hal benytte, og derfor ikke et must i den kommende hal:

"Projektet vil således være overskueligt og realistisk at gennemføre," mener gruppen, der beskriver sig selv som 'borgere i Ølstykke og flittige brugere af Ølstykkehallen igennem rigtig mange år, nu som frivillige i HØJ Håndbold.'

"Vi har de seneste år oplevet et stadigt stigende pres på halfaciliteterne i kommunen, og det er vores opfattelse, at den begrænsede kapacitet udgør en reel hæmsko for idrætslivets udvikling og vækst. Som eksempel kan vi nævne, at vi i håndboldklubbens regi har 3 nye idrætstilbud, som vi med de nuværende rammer ikke kan finde plads til – vel at mærke tilbud rettet mod nye målgrupper. Vi er vidende om, at det også gælder andre foreninger. "

For at få et mere validt bud på anlægsudgiften har administrationen vurderet, at der er behov for at afsætte 100.000 kroner til en rådgiver for at komme med et konkret udkast til, hvordan den nye hal kan etableres. De pågældende borgere har indvilget i at dække udgiften på de 100.000 , selvom der ikke er garanti for, at projektet bliver realiseret. Derudover vil administrationen skulle afsætte ressourcer til afdækningen sammen med rådgiveren. 
 
Undersøgelsen vil medføre, at der udarbejdes et skitseforslag for projektet, samt at der udføres geotekniske undersøgelse. Der er pt. flere placeringer i spil både øst og vest for den nuværende  Ølstykke Hal.

Publiceret: 01. December 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal