Karsten Søndergaard.
Karsten Søndergaard.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgmesteren svarer på byråds-kritik med læserbrev: Er Rikke Mortensen uenig eller ej?

Af Karsten Søndergaard, borgmester i Egedal Kommune

Lokalavisen har bedt mig svare på Rikke Mortensen fra Radikale Venstres læserbrev, hvor hun giver hele byrådet og mig som borgmester en bredside og skriver at ”der er noget rivende ravende ruskende galt i Egedal Byråd”.

Desværre er der ingen sammenhæng eller substans i det Rikke skriver. Tror måske Rikke har glemt hvad hun tidligere har skrevet.

Fx skriver hun, at ”vi skal have en borgmester som tør invitere borgerne tættere på…og gå forrest for en ny vej for Egedal”. Rikke burde have opdaget, at jeg ikke har gjort andet, siden jeg overtog borgmesterjobbet den 1. februar.

Jeg sætter en ære i, at komme rundt i hele kommunen og tale med borgere, medarbejdere, erhvervsdrivende og foreninger. Tidligere i år afholdte jeg kaffemøder for at invitere borgerne tættere på. Hvem kritiserede disse kaffemøder? Det gjorde Rikke Mortensen.

Rikke vil gerne have, at byrådet tør vise uenighed, også i det offentlige rum. Vi har for nyligt vedtaget budgettet for 2018 i enighed. Radikale Venstre kunne have fremlagt deres eget budgetforslag og vist uenighed. Det gjorde de ikke. Hvorfor?

Jeg mener til gengæld, at borgerne i Egedal er bedst tjent med et byråd som kan samarbejde og opnå holdbare resultater til gavn for flest mulige borgere. Det virker lidt som om, at vi skal være uenige, blot for at være uenige.

Alle i byrådet er enige i, at vi skal have borgerinddragelse. Det behøver vi ikke oprette et specielt udvalg for. Vi har netop udfærdiget en ny Børne- og Ungepolitik, hvor de unge har deltaget i tilblivelsen. Sådan skal vi blive ved med at arbejde.

Jeg vil gerne fortsat gå forrest og sammen med det nye byråd og i dialog med borgerne skabe et moderne Egedal. Nøgleordet er en sund økonomisk politik hvor hverdagen hænger sammen for alle. Vi skal tænke langsigtet og også tale om, hvad det er for et Egedal, vi gerne vil have om 10 og 20 år.

Publiceret: 15. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel