Én af de ødelagte DF-plakater på Baneringen i Stenløse. Privatfotos
Én af de ødelagte DF-plakater på Baneringen i Stenløse. Privatfotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dansk Folkeparti-valgplakater brændt af i Stenløse

“Det er sørgeligt,” siger DF’s lokalformand Christian Sødergren

Den igangværende valgkamp i Egedal Kommune er blevet skæmmet af en særdeles kedelig episode.

Lørdag aften cirka kl. 23.30 blev der nemlig begået hærværk mod syv Dansk Folkeparti-valgplakater på Baneringen i Stenløse.

Ifølge partiets lokalformand Christian Sødergren, så blev der sat ild til to af plakaterne i lygtepælen, mens fem plakater, der havde tilladelse til at hænge på et plankeværk hos en beboer, blev flået ned og revet i stykker.

“Det er sørgeligt, at der skal laves hærværk mod valgplakater. Det er respektløst overfor det demokrati, som vi selv er en del af. Om det er drengestreger eller en bevidst handling mod vores parti, ved jeg ikke, men det er stadig sørgeligt. Mens der var ild i plakaterne på lygtepælen, ringede det på døren hos min kammerat på adressen. Der stod nogle personer og spurgte efter vand, fordi der var “ild i lygtepælen”. Han sagde, at han ville ringe til politiet, og så forsvandt de,” siger Christian Sødergren, der selv er blandt partiets fem kandidater.

Episoden får ham nu til at droppe tanken om flere valgplakater på hegnet på adressen i Stenløse.

“Min kammerat og hans sikkerhed kommer i første række, så vi hænger ikke flere plakater op,” siger Christian Sødergren.

Plakaterne var revet ned fra lygtepælen.
Plakaterne var revet ned fra lygtepælen.

Publiceret: 06. November 2017 10:25

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel