Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: S sikrer konservativ mærkesag i fire år

Jan Fischer, Roskilde Konservative:

I kommunens nyhedsbrev for uge 11 er hovedoverskriften 'Roskilde Kommune gnaver 100 mio. kr. af gælden og tygger videre'.

Under overskriften ser man en storsmilende borgmester i en business-positur, der ellers mest ses i medier som Børsen, når der berettes om virksomheder, der har indgået en stor kontrakt eller tjent en formue.

I det konkrete tilfælde er der dog tale om, at kommunen over fire år har afdraget 10 procent på den milliardstore gæld, som borgmesterens parti selv har stået i spidsen for at optage - og fra konservativt hold kan vi kun bifalde dette.

I den forgangne byrådsperiode har De Konservative nemlig lagt stemmer til budgetforliget hvert år, og hver gang med krav om en væsentlig reduktion af kommunens gæld. S har leveret, tak for det.

Det bliver dog bedre endnu, for i samme anledning udstikker borgmesteren en plan for at nedbringe gælden med yderligere 100 mio. kr. over de næste fire år.

Det er ikke ambitiøst, fordi renten er i bund og økonomien god, men alligevel er det interessant, for til forskel fra sidste byrådsperiode, så har S absolut flertal i byrådet frem til 2021.

De Konservative kan derfor konstatere, at borgmesteren netop har stillet sig bag en konservativ mærkesag helt frem til næste kommunalvalg. Endnu engang, tak for det!

Publiceret: 19. Marts 2018 11:25

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt