Det er fastelavn og i Nordsjællands Politi er de klassiske doughnuts skiftet ud med fastelavnsboller.
Det er fastelavn og i Nordsjællands Politi er de klassiske doughnuts skiftet ud med fastelavnsboller.
Foto: Facebook
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Den sjoveste advarsel du nogensinde har fået fra politiet

I Nordsjællands Politi har man i dag haft overskudt til at sende borgerne en morsom fastelavshilsen - og det kan de lide

 

Lørdag formiddag har Nordsjællands Politis presseafdeling offentliggjort en sjov fastelavshilsen, som har taget FB-brugerne med storm.

"Hvem end, der er ansat til at skrive jeres opslag, fortjener en lønforhøjelse," skriver Nynne, mens Mads skriver: "Politiets image er jo en STOR del af deres arbejde. Tro mig! Sådanne opslag gør meget godt for forholdet mellem myndighederne og borgeren."

Hilsenen er en forklædt advarsel til alle borgerne. Den er humoristisk, og den kan sikkert også få smilet frem hos dig:

"ADVARSEL! FORKLÆDTE FORBRYDERE LAVER BALLADE I DENNE WEEKEND

Adskillige borgere har i løbet af dagen ringet ind og anmeldt, at op til flere grupper af svindlere har banket på deres hoveddør og truet sig til værdier i form af slik, boller eller kolde kontanter med slet skjulte trusler om ballade. De første anmeldelser begyndte allerede at tikke ind i morges, antallet har været støt stigende i løbet af dagen, og vi forventer, at mængden af anmeldelser når sit højdepunkt i morgen, søndag. Der har været meldinger om mange forskellige gerningspersoner, og da de alle har været maskerede, har vi ikke et entydigt signalement at dele med jer. Dog er der rapporter om mange, der ligner Elsa fra Frozen, utallige LEGO-figurer, og sågar nogen, der foregiver at være politibetjente. Forbløffende! Et fællestræk for nærmest alle gerningspersonerne er dog, at de havde et birkeris i hånden, imens de syngende gik på togt. Skulle en gruppe af disse ballademagere banke på hos dig, lyder vores klare anbefaling: Føj deres ønsker og giv dem straks, hvad de beder om. Konsekvenserne ved at nægte kan være uoverskuelige. Vi ønsker jer alle en god fastelavn. //Nordsjællands Politi"

Skal politiet være morsomme?

Dagens morsomme Facebookopslag er ikke et enkeltstående eksempel. Det seneste år er nogle af landets politikredse begyndt at henvende sig til borgerne på en mere underholdende og humoristisk facon. Det gælder blandt andet Nordjyllands Politi og, som man kan fornemme i denne artikel, Nordsjællands Politi. Men er det politiets rolle at være morsomme? Deltag i debatten og kom med din mening i Facebookopslaget nedenfor.

Publiceret: 25. Februar 2017 13:52
Leveret af Lokalavisen
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere