Hun var en helt almindelig pige. Camilla Svensson fra Smørumovre på 16 år har som så mange andre børn prøvet at blive drillet, have problemer med klassekammerater og op- og nedture i familien. Men hun er altid kommet oven på igen med hjælp fra familie og venner. Hun var dygtig i skolen og havde sunde interesser. Hun var også god til at lægge makeup - faktisk så god så hun i en alder af 12 eller 13 år begyndte at hjælpe en frisør med at sminke brude og andre, der skulle til store fester. Men alt det blev ændret i løbet af kort tid. Det hele startede da hun blev inviteret med til en bålaften for omkring to år siden..
?Jeg havde kontaktet en gammel veninde, og hun tog mig med til en bålaften, hvor nogle af hendes venner var. Her sad man og røg og drak og det var starten til, at jeg også begyndte på det,? fortæller Camilla Svensson.
Den aften kom hun i sit fine tøj og sko. Det blev bestemt kommenteret. Hun fik lede bemærkningen om, hvordan hun så ud, men ingen reagerede, for sådan gjorde man blandt de unge omkring bålet. Alligevel begynder hun at omgås med de unge. Hun møder en fyr, som hun bliver lidt vild med. Men de kan ikke rigtig finde ud af det, så Camilla får kæresteproblemer. Af en eller anden grund begynder hun at skære i sig selv med barberblade.
?Jeg ved ikke, hvordan jeg fik den ide. Jeg må have hørt om det. For mig var det bare helt naturligt at gøre det, fordi jeg havde kæresteproblemer. Barberbladet bliver ens bedste ven. Det er en befrielse at skære i sig selv i bare to sekunder. Man føler, at de indre smerter kommer ud af kroppen. Barberbladet bliver din bedste ven, fordi den aldrig svigter dig,? siger Camilla Svensson.
Hun fortsætter med at hænge ud sammen med de unge fra bålaftenen, og hun begynder at ændre sig totalt. Hun gider ikke sin hest længere, hun skifter det smarte tøj ud med hættetrøjer og joggingbukser, og hun bliver ligeglad med skolen og sin familie.
?Jeg mister respekten for mig selv, og den glade pige, man kunne stole på, forsvinder. Festerne bliver også vildere. En anden pige og jeg begynder at slås for sjov – først i det skjulte men senere foran de andre unge. Vi synes, det er sjovt at slå vores hænder imod en træstamme for at se, om vi ikke kan brække hinandens hænder,? fortæller hun.
Samtidig med, at alt det her sker, så tager hende klassekammerater mere og mere afstand fra hende. Camilla er mere og mere sammen med de nye venner, som bliver delt op i to grupper.
Hen går det ud på at hade den anden gruppe og næsten bekrige hinanden. Hver gruppe er på omkring 25 personer, fortæller Camilla Svensson.
En dag opdager Camillas forældre, at hun går rundt og skærer i sig selv. Hun kommer til psykolog for at få hjælp.
?Men det hjalp ikke. Jeg var på det tidspunkt som en mur. Intet trænger ind hos mig. Jeg tager mere og mere afstand fra mine forældre også fysisk. De må slet ikke komme tæt på mig,? siger Camilla Svensson.
På et tidspunkt i efteråret 2008 kommer hun i kontakt med en gruppe unge på 18 til 20 år også fra Smørum området. På det tidspunkt er hun kun 14 år.
?Her går det stærkt. Hver weekend drikker jeg en flaske vodka. Jeg bliver total stiv og brækker mig, men er ligeglad. Mine nye venner kan ikke sige noget pænt til mig, men heller ikke til hinanden. Sådan er det bare. Man har ikke respekt for hinanden. Man slås bare og drikker og er ondskabsfulde. Jeg gik altid rundt med blå mærker. Til en af festerne, hvor jeg er meget fuld, holder en fyr en deodorant tæt på min hånd og begynder at spraye. På et tidspunkt opdager jeg, at jeg har fået en forfrysning, men jeg kunne ikke mærke noget, fordi jeg var fuld. Jeg får stoppet ham og går ud og stikker hånden under den varme hane. Hånden hæver op, der hvor han har sprayet, og der kommer nærmest et betændt sår, som væsker. Jeg går ind til fyren, der har gjort det, og viser ham hånden og spørger, hvordan han har det, når han ser, hvad han har gjort. Fryd – det er det eneste ord han siger,? siger Camilla Svensson og fortsætter:
?Jeg og nogle af pigerne fra gruppen kunne også finde på at tage op til festerne på ungdomsskolen, selvom vi ikke gad at være der. Det eneste, det gik ud på, var at drille og provokere de andre piger. Vi gik rundt og skubbede og sagde ubehagelige ting til dem,? fortæller Camilla Svensson.
På et tidspunkt sidste år i løbet af foråret får Camilla Svensson mor og far fat i en DVD fra ungdomsproblemer.dk – et firma - der forsøger at hjælpe unge og deres forældre med de problemer, de har. Camilla ser DVD?en, og for første gang i over et år er der noget, der rører hende indeni. Hun kommer grædende ned til forældrene.
?Det er gået op for mig, at jeg har problemer. Jeg begynder at tale med min mor og far. På et tidspunkt spørger min mor, om vi skal ligge i ske i sofaen. Det gør vi. Det er første gang i næsten to år, at jeg er så tæt på mine forældre,? fortæller Camilla Svensson.
Den 25. juni 2009 har hun den første livsstilssamtale med Søren Lynge fra ungdomsproblemer.dk. Det er blevet til mange samtaler, og Camilla Svensson er i dag vendt tilbage til sit gamle jeg. Hun har stadig enkelte samtaler med Søren Lynge, men hun er sluppet ud af problemerne. Hun har ændret sig, men det har ungdomsmiljøet i Smørum ikke, siger Camilla Svensson.
?Det, jeg har oplevet, foregår stadig. Der er stadigvæk en masse unge i Smørum, som tager til fester for at komme op at slå, drikke sig totalt stive og ryge en masse hash. Det har ikke ændret sig. Hvis jeg skal beskrive det, som jeg har oplevet de sidste par år, så vil jeg sige: Det var et mareridt.?
Publiceret: 24. Februar 2010 06:45