De to lokale coaches, Trine Sloth (til højre) og Trine Wathagen, udvider nu deres samarbejde. Privatfoto
De to lokale coaches, Trine Sloth (til højre) og Trine Wathagen, udvider nu deres samarbejde. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Egedal-coaches klar til udvidelse

Trine Withagen og Trine Sloth, der har slået sig ned i Egedal Centret, er klar med spændende workshops og gruppeforløb

De to Egedal-coaches Trine Sloth og Trine Withagen rykkede i foråret ind i Egedal Centeret 's klinikfællesskab.

En god beslutning, da samarbejdet har udviklet sig så godt, at de to nu planlægger at udvide med flere fælles tiltag, der kan komme klienterne til gode. Til efteråret vil man eksempelvis tilbyde spændende workshops og gruppeforløb for både forældre til teenagere og for unge i alderen 13 – 19 år.

“Vi er begge ildsjæle og brænder for at støtte unge og deres forældre i at have gode relationer – En udvikling der starter hos en selv. Men det kan være svært og dybt frustrerende, at finde ud af hvor man skal begynde og hvilke værktøjer der virker. Her kommer vi ind i billedet. Vi skaber et fortroligt, trygt og empatisk forløb/workshop, der via samtaler og øvelser udmønter sig i håndgribelige redskaber – redskaber der vil være brugbare længe efter forløbet er slut,” siger Trine Withagen og Trine Sloth.

Førstnævnte beskæftiger sig med unge mennesker, der er udfordret - primært på grund af lavt selvværd.

“Det er vigtigt for mig at støtte unge i at stå stærkt i sig selv, så de kan passe godt på sig selv og tage bevidste beslutninger, som vil styrke dem fremadrettet.

Det gør de ved et forløb hos mig, hvor de vil få en autentisk, ærlig og humoristisk coach, der vil støtte dem i deres udvikling, mål og drømme,” siger Trine Withagen.

Coach & Stresscoach Trine Sloth brænder for at hjælpe både unge og voksne til en sund personlig trivsel og en god balance i livet.

Handler om struktur

“Når virkeligheden ikke er, som vi gerne vil have den skal være, bliver vi stresset, mellemtilfredse eller mistrives. For nogle handler det om at få hjælp til, at få skabt struktur i hverdagen, klarhed eller ro og balance, for andre handler det om, at ”finde hjem til sig selv” igen eller få modet til at gå efter en drøm. Fælles for alle, så handler det om, at få skabt det liv, der giver dem mest mening,” siger Trine Sloth.

De har begge en anerkendt coachuddannelse (Mindjuice) bag sig, og har i de sidste otte år suppleret med nye spændende uddannelser og kurser bla. indenfor mindfulness og stresshåndtering.

Publiceret: 09. September 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere