Katrine Buhl Møller skal være med til at sikre optimale rammer for borgernes hverdag i Egedal. Foto: Egedal KOmmune
Katrine Buhl Møller skal være med til at sikre optimale rammer for borgernes hverdag i Egedal. Foto: Egedal KOmmune
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Egedal har fundet sin nye "byplanlægger"

Katrine Buhl Møller erstatter Mona Dates Jørgensen som centerchef for Center for Plan og Kultur i Egedal Kommune

Egedal Kommune har fundet sin nye centerchef for “Center for Plan og Kultur”, der skal tage over fra Mona Dates Jørgensen, som er gået på pension.

Det bliver 37-årige Katrine Buhl Møller, der kommer fra en stilling som afdelingschef for “By, Kultur og Fritid” i Albertslund Kommune.

Katrine Buhl Møller har i mere end ti år arbejdet med en lang række forskellige fagområder i den kommunale verden, herunder planlægning, erhverv og byudvikling samt kultur- og fritidsområdet.

“Katrine har således solid erfaring med betjening af det politiske niveau, involverende processer med borgerne, erhvervslivet og andre samarbejdsparter,” skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

Skal fastholde udviklingen

Katrine Buhl Møller ser koblingen af kultur- og fritidsområdet til den strategiske by- og erhvervsudvikling som ideel for at sikre optimale rammer for borgernes hverdag og udviklingen af kommunen med en helhedsorienteret tilgang på tværs af fagligheder.

I Egedal Kommune skal Katrine Buhl Møller sammen med medarbejderne i “Center for Plan og Kultur” og den øvrige chefgruppe være med til at fastholde udviklingen af Egedal som en god kommune at bo og leve i, men også at drive virksomhed med fokus på en velfungerende hverdag og fællesskab i bevægelse.

Publiceret: 11. August 2017 10:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere