Lokalavisens facebookside er blevet bombarderet med gode forslag og ønsker til nye butikker i Egedal Centret. Modelfoto
Lokalavisens facebookside er blevet bombarderet med gode forslag og ønsker til nye butikker i Egedal Centret. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Facebook gløder: Det vil læserne have til Egedal Centret

Nyheden om mulige nye butikker i Egedal Centret har fået Lokalavisens læsere til tasterne. Nogle drømmer om “Søstrene Grene” og “Rema 1000”, mens andre efterlyser en god café

Lad os bare slå det fast én gang for alle - Lokalavisens læsere følger udviklingen i Egedal Centret i tykt og tyndt.

Således har vi på vores facebookside fået over 90 kommentarer til artiklen om det lokale indkøbscenter, der i løbet af foråret håber at kunne byde velkommen til fire-fem nye butikker.

Vi spurgte læserne, hvilke forretninger de gerne ser i Egedal Centret, og så blev en lavine af kreative forslag, ønsker og ideer ellers rullet ud.

“Det kunne være dejligt med cafe A eller Dalle Valle, Tiger, Søstrene Grene eller Deichmann,” skriver Anette Lundhøj Søeberg, som bliver bakket op af Anna Høllund Nolsøe.

“Søstrene Grene, gode cafeer, en Rema 1000-butik, en skoforretning eller H&M,” lyder ønsket.

Flertallet ser dog helst et godt spisested eller en café.

“Gode spisesteder vil være godt, så der kan komme lidt liv og lyst til at bruge penge i Egedal Centret, men problemet er at det muligvis er for dyrt at leje lokalerne. Med al respekt, så er det ikke strøget. Så lavere udlejningspriser lig med bedre og langtidsholdbare butikker eller spisesteder. Håber der kommer noget nyt og spændende,” skriver Rasmus Hovlund.

En ordentlig café

En anden læser, Carina Lilli Amund Zingenberg, ønsker et overdækket center.

Gerne en Søstrene Grene, H&M og en ordentlig café. Det ville hjælpe rigtig meget at få overdækket centret, som der eksempelvis blev gjort med Farum Bytorv for mange år tilbage, det ville også gøre det mere attraktivt for nye lejere,” skriver hun.

Endelig er der dem, som vil have centeret til at tænke i de såkaldte “pop-up-koncepter”.

“Jeg ønsker en hyggelig café, en butik med børnetøj og sko, en lampeforretning, en taskeforretning og en øjenlæge, så man slipper for at køre til en af de omkringliggende kommuner. Det kunne også være interessant med et åbent værksted, hvor forskellige kunstnere kunne producere og sælge deres kunsthåndværk. Og så undrer det mig, at Jeudan ikke tænker mere i pop-up koncepter f.eks. outlet butikker, der sælger sæsonbaserede vare,” skriver Louise Zachariassen Meltz.

Om der kommer en bager, en fiskeforretning, en café eller en grønthandler, må tiden vise.

På Lokalavisen Egedal følger vi dog - ligesom læserne, med i udviklingen af centeret.

Publiceret: 06. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Bøger
Forsiden netop nu