Børnene fra Børnehuset Marienlyst blev overflyttet til Toftehøjskolen. De er nu tilbage igen i vante rammer.
Børnene fra Børnehuset Marienlyst blev overflyttet til Toftehøjskolen. De er nu tilbage igen i vante rammer.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Faren er drevet over igen: Børn evakueret på grund af overgravet gasledning

Ingen er kommet noget til, oplyser Nordsjælllands Politi

En overgravet gasledning i Ølstykke førte mandag ved middagstid til, at en større gruppe børn blev evakueret.

Den uheldige overgravning fandt sted ved Alfred Hansens Plads, og politiet besluttede at evakuere Børnehuset Marienlyst.

Børnene blev bragt til Toftehøjskolen, “for en sikkerheds skyld”, som det blev udtrykt af politiet.

“Børnene og pædagoger bliver bragt tilbage, så snart, der er slukket for gassen. Politiet opfordrer folk til at holde sig væk fra det afspærrede område”, skrev Nordsjællands Politi på Twitter, og fortsatte:

“Hans Erik Nielsens vej er desuden afspærret for al trafik.”

Senere meddelte politiet, at der er lukket for gassen:

“Afspærringerne bliver ophævet. Børn og voksne kan vende tilbage til børnehuset. Intet yderligere herfra”, var meldingen.

Hos politiet oplyser pressekonsulent Henriette Døssing, at faren er drevet over igen, og at det hele forløb uden større dramatik:

“Det var meget udramatisk, og ingen er kommet noget til.”

Publiceret: 16. April 2018 14:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Lokalavisen Egedal
Seneste
Lokalavisen Egedal
Mest læste
Lokalavisen Egedal
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt