Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flere praktiserende læger til Roskilde

Af Evan Lynnerup (V), medlem af Roskilde Byråd og medlem af Regionsrådet i Region Sjælland

I løbet af sommeren har der været flere indlæg om behovet for flere praktiserende læger i Roskilde kommune.

Det har Region Sjælland nu reageret på ved at tildele Roskilde yderligere to ydernumre. Disse to ydernumre er tildelt områderne Trekroner og Viby. Ud over at glæde os over denne tildeling, så må vi håbe, at der er praktiserende læger som finder det attraktivt at etablere praksis i disse områder.

På Beskæftigelses- og Socialudvalgets seneste møde drøftede vi tilgængeligheden på de eksisterende klinikker vi har i kommunen. Konklusionen her blev at vi kun kunne opfordre klinikkerne til at se på deres adgangsforhold og tænke i en handicapvenlig løsning. Derfor skal min opfordring også være at der sikres gode adgangsforhold på de to nye klinikker.

Det løser dog ikke det nuværende problem. Derfor vil jeg opfordre Roskilde Kommune til at kontakte regionen med henblik på at reservere egnede lokaler til praksisklinikker på sygehusets område når der bliver lokaler ledig der.

Regionen skal i 2018 se nærmere på den fremtidige anvendelse af Roskilde Sygehus. Derfor er det vigtigt at vi som kommune melder vore ønsker ind.

Men skal vi ikke i første omgang glæde os over muligheden for to nye lægepraksis i kommunen!

Publiceret: 17. August 2017 13:17

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere