Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flygtninge-indsamling i Smørum

Der er stadig plads til flere indsamlere i Ledøje-Smørum

Med kort tid tilbage til Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling er der stadigvæk plads til flere indsamlere når vi skal rundt i Ledøje Smørum.

Det fortæller Dansk Flygtningehjælps indsamlingskoordinator, Gitte Shutzman.

“Vi kommer søndag den 5. november og glæder til at gøre en forskel for verdens hårdest ramte flygtninge” og vi håber i tager godt imod alle de frivillige indsamlere, siger Gitte Shutzman, der er indsamlingskoordinator i Ledøje Smørum.

Indsamlingen er landsdækkende, og hver indsamler får i gennemsnit 1.000 kr. i indsamlingsbøssen. Pengene der samles ind, vil blive brugt på at hjælpe mennesker fra Syrien og Sydsudan. Samtidig skal indsamlingen sikre, at vi kan sætte hurtigt og effektivt ind, når katastrofen rammer et nyt sted og mennesker akut får brug for mad og tag over hovedet - et sted i sikkerhed.

Man kan melde sig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp på tlf. 33735111 eller flygtning.dk/li

Publiceret: 13. Oktober 2017 10:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere