For 6-årige autistiske Sofie var folkeskolen et helvede. (Foto:MBS)
For 6-årige autistiske Sofie var folkeskolen et helvede. (Foto:MBS)
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Folkeskolen var et helvede for 6-årige autistiske Sofie

Fire måneder med fuld støtte, så måtte Hampelandskolen i Ølstykke kaste håndklædet i ringen, og anbefale et andet tilbud til 6-årige autistiske Sofie Schwicker.

Af Mette B. Sørensen

Sofie ligger med lukkede øjne på den koksgrå sofa i stuen og aer sig i ansigtet med sine sutter. Op og ned henover kinderne. Hun vil ikke se noget, ikke høre på nogen, hun magter ikke at rumme andet end sig selv.

Sofie er seks år, og er lige kommet hjem fra Hampelandskolen i Ølstykke. En skole hun ifølge sine forældre, Eva og Flemming Schwicker, aldrig skulle have været elev på. Ikke fordi det er en dårlig skole, men fordi det er en skole, der alene via sit omfang, og det at være en almindelig folkeskole ikke kan rumme Sofies særlige behov.

Da Sofie er knapt fire år bliver hun diagnosticeret som infantil autist og anbefalingen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød lyder på, at Sofie skal støttes særligt ud fra autismespecifik pædagogik i et "...lille, overskueligt pædagogisk miljø, med høj grad af forudsigelighed og (visuel) forberedelse."

En anbefaling, der bliver fulgt ved, at Sofie tilbringer resten af sin børnehavetid i det lille overskuelige specialtilbud i Hyldeblomsten

kan ikke "spillereglerne"

Sofie er - rent ud sagt - en pige med krudt i rumpetten. Hun elsker sin trampolin midt i stuen, i stedet for at stå stille og vente på noget, går hun rundt om sig selv - hun har det psykologerne kalder for "et let forhøjet aktivitetsniveau.

Og så er hun nysgerrig. Hun stopper folk på gaden og spørger, om hun må smage indeholdet af deres "to go papkrus", og hun har flere gange inviteret fremmede mennesker med til sin fødselsdag. Men nysgerrigheden og kontakten til andre mennesker skal være på Sofies præmisser. Hun er overfølsom sansemæssigt, særligt i forhold til lyde, og bliver nemt overstimuleret.

I den pædagogiske psykologiske vurdering af Sofie, der bliver lavet for at vurdere hendes "skoleparathed", er der derfor også oplistet 11 konkrete tiltag, der skal medvirke til, at Sofie kan gennemføre en skoledag i en normal folkeskole. I vurderingen står blandt andet:

"Hun er en pige som ved skolestart i inklusionens navn har behov for massiv specialepædagogisk bistand i form af et meget støttende, skærmende, struktureret undervsiningsmiljø, hvor der tages særligt hensyn til hendes behov for autismepædagogisk tilgang i undervisningen og fritidsordningen."

Det er ikke et valg, om Sofie skal gå i normal folkeskole eller på et specialtilbud, der er kun én mulighed, lyder beskeden fra kommunen - inklusion.

"Vi var meget nervøse og utrygge ved at Sofie skulle inkluderes," siger Eva Schwicker, som dog roser Hampelandskolen for den indsats, der bliver gjort for at inkludere Sofie i 0.A.

For det er de helt store skyts, der bliver rullet frem. Der bliver ansat en specialpædagog til at tage sig fuld tid af Sofie, hun får en særlig, afskærmet plads med blandt andet høreværn og boardmarker og muligheden for at trække sig tilbage til et tomt rumt.

Alligevel trives Sofie ikke.

Hun er utryg, græder, laver scener og formår ikke at rumme de andre 23 børn i klassen, som hun efter seks måneder stadig kun kender omkring en fjerdel af navnene på.

SFO: hun kan sidde i tomt rum

I SFO'en finder Sofie et lille rum med et dukkehus, hvor hun vil sidde helt alene med lukket dør - ikke engang specialpædagogen Pia, som hun er dybt afhængig af i løbet af dagen, må komme med ind.

"I SFO'en siger de, at der er masser af tomme rum, hun kan være i. Men hun skal jo ikke bare sidde i et tomt rum for sig selv. Det er ikke inklusion, det er eksklusion," siger Eva Schwicker, som hurtigt vælger at hente Sofie direkte efter skole, så hun i det mindste slipper for det store børnekaos i SFO'en, som mange andre jævnaldrene elsker.

Hjemme reagerer Sofie også.

"Jeg har aldrig set hende ligge så meget på sofaen og sutte så meget på sine sutter," siger Eva Schwicker og fortæller, at Sofie sover dårligt om natten og cirka en gang om ugen vågner mellem kl. 01 og 03 og ikke vil sove mere den nat.

Skolen giver op

Fire måneder inde i skoleåret, kaster Hampelandskolen da også håndklædet i ringen.

"Sofie trives og udvikler sig ikke. Hun har meget svært ved at finde sig til rette i skolekonceptet, og hun bruger uhensigtsmæssigt mange kræfter på blot at være til stede." står der i den Pædagogiske-psykologisk vurdering fra november, som fortsætter:

"Den kompleksitet som Hampelandskolen indeholder i sig selv; de ydre rammer, klassestørrelsen og det generelle lyd- og aktivitetsniveau dræner Sofie for kræfter..."

Anbefalingen lyder derfor:

"... at den specialpædagogiske bistand gives i mindre komplekst skoletilbud med særligt forkus på og rammer for autismespecifik pædagogik og undervisning."

En festdag

Tirsdag 19. februar tager Eva Schwicker et brev op af postkassen med et budskab, der kommer til at ændre familiens hverdag markant.

Visitationsudvalget har bevilliget Sofie en plads på Balsmoseskolen.

"Vi er så ubeskrivelig lettede, og jeg føler at nogen tunge lænker endelig er ved at forlade mine skuldre," siger Eva Schwicker, som ikke er i tvivl om, at Sofie kommer til at trives i de rolige og unikke rammer på Balsmoseskolen.

Hvad er din holdning/erfaringer angående inklusion? Skriv din kommentar under artiklen.

Publiceret: 26. Februar 2013 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere