Jyllinge-borgerne Mogens Hallager (yderst til venstre) og Lars Lindskov (yderst til højre) får sig her en snak med den Konservative minister Brian Mikkelsen. Nu skal Hallager og Lindskov repræsentere de Konservative stemmer i det nye Roskilde byråd. Arkivfoto
Jyllinge-borgerne Mogens Hallager (yderst til venstre) og Lars Lindskov (yderst til højre) får sig her en snak med den Konservative minister Brian Mikkelsen. Nu skal Hallager og Lindskov repræsentere de Konservative stemmer i det nye Roskilde byråd. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra Lindskov til Gjerskov: Jyllinge markerer sig i det nye byråd

Otte lokale politikere fandt vej til det nye byråd i Roskilde Kommune. Syv er gengangere, mens Mogens Hallager er ny i folden

Den nordlige del af Roskilde Kommune bliver flot repræsenteret i det nye byråd.

Især Jyllinge har god chance for “at blive hørt” med politikere som Morten Gjerskov (S), Claus Larsen (S), Evan Lynnerup (V), Mogens Hallager (C) og Lars Lindskov (C).

Derudover er Værebro repræsenteret med Poul Andersen (A), mens Marianne Østergaard Kiærulff (V) er fra Gundsømagle og Jacob Søegaard Nielsen fra Ågerup.

“Det er meget vigtigt, at Jyllinge, Gundsømagle og Ågerup sidder med ved bordet i byrådet. For at sikre et velfungerende lokalsamfund, så kan den lokale stemme i byrådet ikke undervurderes,” siger socialdemokraten Morten Gjerskov, der hæfter sig ved den erfaring, som Jyllinge og omegn får i byrådet.

“Både mig, Lars Lindskov, Evan Lynnerup, Claus Larsen og Poul Andersen har en mangeårig viden om lokalområdet - både fra de seneste byrådsperioder, men også fra tiden under Gundsø Kommune. Vi ved, hvad der eksempelvis sker på Kastanjehaven eller på den lokale skole,” siger Morten Gjerskov.

Hallager stormede ind

Valget i Roskilde Kommune, der som bekendt gav en stor og massiv sejr til Socialdemokratiet med 45,8 procent af stemmerne, blev også en personlig succes for flere af de lokale politikere.

Morten Gjerskov fra Jyllinge/Gundsømagle gik fra 603 personlige stemmer i 2013 til 685 stemmer ved dette valg.

“Det er jeg rigtig stolt over - ikke mindst med tanke på, at jeg var på den samme liste som Joy Mogensen, der på landsplan kom i top-5 over flest personlige stemmer. Men borgerne har vist mig stor tillid, og det betyder rigtig meget for mig,” siger Morten Gjerskov.

Det er dog ikke kun Morten Gjerskov, der kan glæde sig. Også Lars Lindskov fra de Konservative kan se tilbage på et yderst flot valg, hvor han gik fra 602 personlige stemmer i 2013 til hele 795 stemmer denne gang.

I byrådet får han i øvrigt selskab af en anden Jyllinge-borger, nemlig Mogens Hallager, der med 413 personlige stemmer stormede i byrådet.

Set med lokale briller, så betyder konstitueringen i Roskilde Kommune, at Poul Andersen bliver 1. viceborgmester, mens Claus Larsen sætter sig på formandsposten i Kultur- og Idrætsudvalget. Morten Gjerskov fortsætter som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, og endelig bliver Lars Lindskov formand for Erhvervsudvalget.

Publiceret: 24. November 2017 10:31

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal