Kun 26 procent af danskerne ved at Christian Friis Bach er medlem af de Radikale. (Arkivfoto)
Kun 26 procent af danskerne ved at Christian Friis Bach er medlem af de Radikale. (Arkivfoto)

Friis Bach mindst kendt af alle ministre

Udviklingsminister Christian Friis Bach fra Ganløse er den mindst kendte minister i regeringen. Danskerne ved ikke, hvilket parti han kommer fra

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

Kun 26 procent af danskerne ved, hvilket politiske parti Christian Friis Bach fra Ganløse tilhører – og det selvom han er udviklingsminister i regeringen. Det viser en undersøgelse, som Berlingske Nyhedsbureau har fået lavet.

”Det meste af mit arbejde foregår ude i verden. I hvert fald halvdelen af den tid jeg har været udviklingsminister, har jeg været ude at rejse. Derfor tror jeg, at det kan være svært for danskerne at følge med i, hvad jeg laver,” fortæller udviklingsminister Christian Friis Bach og fortsætter:

”Som minister i en regering mener jeg, at man skal være mere holdspiller end at tænke på at profilere sig som medlem af et bestemt parti. Ministrene kommer fra tre partier, men er ét hold,” siger Christian Friis Bach.

Kendte ministre

Der er dog ministre, der har formået at slå sig helt fast i danskernes hjerner, så de ved, hvilket parti de kommer fra. 98 procent ved for eksempel, at Helle Thorning-Schmidt er fra Socialdemokraterne, 96 procent ved at Villy Søvndal er fra SF, 95 procent ved at Margrethe Vestager er fra de Radikale og 76 procent ved at Mette Frederiksen er fra Socialdemokraterne.

”De sager, jeg har haft, har der ikke været kant eller konflikter i. Jeg har fået gennemført de største ændringer i udviklingspolitikken i 40 år, og alle partier stemte for. Når der ikke er konflikter, ja så kommer man mindre i medierne,” siger udviklingsministeren.

Christian Friis Bach håber på, at han er en god repræsentant for regeringen, men vil selvfølgelig også gerne være det for de Radikale.

”Når jeg rejser så meget, som jeg gør, så bliver det svært for eksempel at komme rundt i Danmark og fortælle om det, jeg laver. Det vil jeg forsøge at gøre mere af fremover. Det skaber forhåbentlig også en større folkelig opbakning bag mit arbejde,” slutter Christian Friis Bach.

Publiceret: 23. Juli 2012 06:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Egedal
Parse Error line 3, character 68