Kommunalvalg 2017
Morten Gjerskov (Soc.) - glæder sig over partiets fantastiske valg i Roskilde.
Morten Gjerskov (Soc.) - glæder sig over partiets fantastiske valg i Roskilde.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gjerskov: Havde ikke regnet med absolut S-flertal i Roskilde

Vi bringer et forsigtigt bud på hvem fra Jyllinge og Gundsømagle der kommer ind i Roskilde byråd

Valget i Roskilde Kommune blev et rent triumftog for Socialdemokratiet. Partiet gik fra 13 til 16 mandater, og har dermed absolut flertal i byrådet i den kommende valgperiode.

Det glæder naturligvis en af de lokale socialdemokrater, Morten Gjerskov fra Gundsømagle:

“Vi fik et fint valg i 2013, med 13 mandater, og havde måske håbet på en lille fremgang igen. Men at vi fik rent flertal, var over al forventning”, siger han.

“Jeg tror det er fordi vi har kørt en positiv valgkamp. Det har vælgerne belønnet os for.”

Inde eller ude?

Han er en af de lokale politikere fra Jyllinge og Gundsømagle, der helt sikkert kan regne med at komme ind i det nye byråd. Det fulde overblik over hvem fra lokalområdet der ellers kommer ind, er endnu ikke klart, da de personlige stemmer først er optalt senere i dag.

Men ud fra resultaterne for partierne ser en forsigtig vurdering onsdag formiddag sådan her ud:

Socialdemokratiet:

Morten Gerskov, Gundsømagle: Kommer ind. Claus Larsen, Jyllinge: Kommer ind. Ann Stephens, Jyllinge: Kommer ikke ind. Poul Andersen, Øvre Værebro: Kommer ind.

Radikale Venstre:

Jens Ørum, Jyllinge: Kommer ikke ind.

Lars Lindskov, Jyllinge: Kommer ind. Mogens Hallager, Jyllinge: Er på vippen, mandatet kan gå til Jesper Kejlhof, Roskilde.

SF:

Kirsten Bjelke: Kommer ikke ind.

DF:

Birgith Hyldgaard, Jyllinge: Kommer ikke ind.

Venstre:

Evan Lynnerup, Gundsømagle: Kommer ind. Marianne Østergaard Kiærulff, Gundsømagle: Uklart. Jacob Søegaard Nielsen, Ågerup: Kommer ind. Kjeld Steen Madsen, Jyllinge: Uklart.

Enhedslisten:

Michael Larsen, Jyllinge: Kommer ikke ind. Pernille Espersen, Gundsølille: Kommer ikke ind. Jimmi Rasmussen, Gundsømagle: Kommer ikke ind.

Publiceret: 22. November 2017 09:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt