Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Har du set noget: Flere biler smadret på p-plads

Det ligner rent hærværk, mener politiet

Der mødte flere bilejere et trist syn søndag morgen ved parkeringspladsen ved Egedal Station.

Flere biler var blevet smadret, og ifølge politiet tyder det ikke på forsøg på indbrud i bilerne:

“Det ligner rent hærværk”, siger Erik Pontoppidan fra Nordsjællands Politi.

Politiet fik ellers natten til søndag en anmeldelse på indbrud i en bil på den nævnte p-plads. Anmeldelsen gik på, at en varevogn havde fået smadret en bagrude, og der var blevet stjålet diverse el-værktøj.

Senere fik politiet en anmeldelse om, at i alt syv biler havde fået smadret ruder, sidespejle og lignende. Ifølge politiet var der tale om personbiler, og man har endnu ikke nogen spor af gerningsmanden eller -mændene.

“Hvis nogen har set eller hørt noget natten mellem lørdag og søndag, vil vi meget gerne have det at vide”, siger Erik Pontoppidan.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 114, eller 49 27 14 48.

Publiceret: 11. September 2017 10:46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt