Henning Sørensen (tv) formand for Socialdemokraterne og Kim Elmose, formand for de Radikale. Bagerst fra venstre ses Ingelise Hansen (R), borgmester Joy Mogensen (S) og Ulla Odeh, spidskandidat for Radikale venstre.
Henning Sørensen (tv) formand for Socialdemokraterne og Kim Elmose, formand for de Radikale. Bagerst fra venstre ses Ingelise Hansen (R), borgmester Joy Mogensen (S) og Ulla Odeh, spidskandidat for Radikale venstre.

Her er der indgået valgforbund

Socialdemokraterne og Radikale Venstre i Roskilde kommune indgår et valgteknisk samarbejde til det kommende kommunalvalg

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

Til kommunevalget i 2009 besluttede Socialdemokratiet og Radikale Venstre i Roskilde Kommune at indgå et valgforbund.

Nu står et nyt kommunalvalg for døren, men det får ikke de to partier til at skilles.

Tværtimod har de netop besluttet at indgå et tilsvarende valgforbund, hvor de peger på Joy Mogensen som borgmester, ligesom de efter valgresultatet går sammen for at drøfte mulige konstitueringer.

For Henning Sørensen, der er formand for Socialdemokraternes partiforening i Roskilde Kommune, er valgforbundet et oplagt skridt.

"Det er en naturlig forlængelse af det samarbejde, som vi og Radikale Venstre har haft i den nuværende periode. Vi startede vores drøftelser før sommerferien, og nu har vi fundet hinanden," siger han og ser frem mod valget den 19. november.

God fornemmelse

"Ved at indgå et valgforbund, så får vi udnyttet stemmerne bedst muligt. Det er altid svært at forudsige et kommunalvalg, når der kan komme en landseffekt, men mit indtryk er, at vi står stærkt og med gode kort på hånden for at genvinde borgmesterposten. Det er også mit indtryk, at borgerne i Roskilde Kommune er tilfredse med Joy Mogensen som borgmester, så vi har en god fornemmelse, men i politik er der jo ingen garantier. Der er ikke noget, som er hjemme endnu," siger Henning Sørensen.

Publiceret: 13. September 2013 09:08
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Egedal