Betina Hilligsøe (V) - tror ikke på, at sammenlægning af klasser bliver en realitet.
Betina Hilligsøe (V) - tror ikke på, at sammenlægning af klasser bliver en realitet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hilligsøe: Tror ikke på sammenlægning af klasser

Forslaget ligner en øvelse på et excel-ark, siger den kommende formand for Skoleudvalget

Klassesammenlægninger, hvor omkring 120 elever skal flytte skole og den samlede klassekvotient vil stige fra cirka 23 til 25.

Det er et af flere forslag, som politikerne har fået lagt på bordet fra skoleforvaltningen. Som omtalt i Lokalavisen tirsdag er et spare- og effektiviseringsforslag for 16,5 millioner kroner blevet fremlagt, med flere markante ændringer af skolerne i Egedal som oplæg.

Men spis nu brød til, lyder budskabet fra den kommende formand for Skoleudvalget, Betina Hilligsøre (V).

Hun tror ikke på, at forvaltningens oplæg bliver til virkelighed:

“Det er vigtigt at sige, at det kun er forslag fra forvaltningen. Jeg tror ikke på de klasse-sammenlægninger bliver til noget”, siger Betina Hilligsøe, der tilføjer:

“Det ligner mest af alt en øvelse på et excel-ark.”

“Klemt op i en krog”

Hun overtager formandsposten i det der i dag hedder Børne- og Skoleudvalget fra Carina Buurskov (V) fra 1. januar, i forbindelse med konstitueringen.

Som tidligere omtalt indeholder oplægget også et forslag om at samle Egedal Kommunes to autismetilbud på Balsmoseskolen. Samt at Ung Egedals 10. klassestilbud flytter til 10. klassecentret i Jørlunde, og at Pusterummet' til børn med særlige udfordringer nedlægges.

Forslag, som Betina Hilligsøe ikke vil gå nærmere ind i endnu:

“Jeg er ikke dykket nok ned i materien til at kunne sige noget nærmere om de enkelte, konkrete forslag endnu. Men jeg vil gerne sige, at vi som nyt Skoleudvalg er noget klemt op i en krog.”

Det nuværende Skoleudvalg skal tage stilling til forslagene på sit møde i dag, tirsdag, og det skal herefter sendes i høring.

Den nuværende formand for Børne- og Skoleudvalget, Carina Buurskov, sagde til Lokalavisen tirsdag, at hun har brug for at få nogle konsekvens-beregninger på nogle af forslagerne, før der kan tages politisk stilling.

Publiceret: 05. December 2017 10:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt