Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hold dit nytårsforsæt

Nu skriver vi 2010, og tiden er kommet til at efterleve dit nytårsforsæt. Her er nogle gode råd, der måske kan hjælpe dig

Egedal Nu er verden blevet et år ældre. I stedet for 2009 skriver vi 2010. Masser af mennesker har sat sig et nytårsforsæt, og nu drejer det sig om at holde det – hvilket kan være svært.

Nyhedsbureauet Newspaq har fået lavet en meningsmåling, og den viser, at lidt over 60 procent af dem, der sidste år havde et nytårsforsæt, ikke har holdt det. Det skyldes ofte, at folk sætter for store krav til sig selv, og dermed sætter sig nogle mål, der er helt urealistiske.

Derfor er det vigtigt, at man tænker over, hvad der virkeligt er vigtigt for en, før nytårsforsættet bliver formuleret inde i hovedet og bliver sagt til venner og familie.

Hvad kan hjælpe

Hvad kan man så gøre for at holde nytårsforsættet? Hvis man laver en søgning på internettet – ja så nærmest vrimler det med gode råd til, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Her er nogle af rådene.

1. Skriv dit nytårsforsæt ned på papir. Når du skriver det ned, så bliver det mere virkeligt og sørg for, at papiret hænger et sted, hvor du ofte ser det.

2. Husk kun at have ét forsæt, som er meget konkret. Man skal ikke ændre hele sin levevis på en gang.

3. Vær realistisk og stil ikke for høje krav til dig selv. Sæt et mål, hvor der er en rimelig chance for, at du kan nå. Du kan jo altid lave et nyt mål, når det første er opfyldt.

4. Sørg så vidt muligt for, at dit nytårsforsæt bliver en naturdel af dit liv og dagligdag

5. Skriv ned hvordan du vil holde dit forsæt.

6. Fortæl andre om dit forsæt – det forpligter dig mere.

7. Beløn dig selv for at holde dit forsæt – men slå ikke dig selv i hovedet, hvis det ikke lykkes at holde dit nytårsforsæt.

Cecilie Hansen (tv) fra Ølstykke og Line Skaaning (th) fra Frederikssund vil begge holde op med at ryge. Det er for dyrt og nu er det på tide at stoppe med det mener de to veninder. (Foto: KT)
Cecilie Hansen (tv) fra Ølstykke og Line Skaaning (th) fra Frederikssund vil begge holde op med at ryge. Det er for dyrt og nu er det på tide at stoppe med det mener de to veninder. (Foto: KT)

"Til næste år vil jeg holde op med at arbejde. Det er mit nytårsforsæt. Jeg har arbejdet hele tiden i mere end 40 år, så nu vil jeg til at nyde livet. Der skal være mere tid til børnebørnene," siger Tove Rasmussen fra Jægerspris. (Foto: KT)

"Jeg har ikke noget nytårsfortsæt. Jeg har prøvet, men det er altså svært at holde. De nytårsforsæt, jeg har haft, har drejet sig om, at jeg skulle gå lidt ned i vægt, og at jeg skulle træne noget mere. Så får man begyndt, men stopper igen, så nej intet nytårsforsæt i år," siger Bengt Andersen fra Ølstykke. (Foto: KT)
Publiceret: 01. Januar 2010 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere