Mere end 700 FDF-spejdere var for kort tiden siden samlet i Kulhuse til spejderlejer. Pressefoto
Mere end 700 FDF-spejdere var for kort tiden siden samlet i Kulhuse til spejderlejer. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hundredevis af spejdere legede sig til varme

Lokale FDF-spejdere var med til årets oktober stævne

Sæsonen for udendørslejre er ved at være ovre men ikke for FDFerne. 740 FDFere fra Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm tilbragte forrige weekend i telte på arrangementet Out in October ved Kulhuse. Heriblandt 13 deltagere mellem 12-15 år og deres ledere fra den lokale kreds, Stenløse-Veksø.

”Denne weekend er jo FDF, når det er bedst. Her er fællesskabet og oplevelserne i højsædet. At sidde 740 mennesker sammen og synge, det giver kuldegysninger,” udtaler OIOs formand Christina Plæhn.

OIO er et af årets største FDF-arrangementer, og her er alt inkluderet.

”De skal selv medbringe telte og deres personlige udstyr, resten klarer vi,” fortæller Christina.

Både børn og voksne havde forinden valgt en gruppe, som de godt kunne tænke sig at være en del af. Der var 21 forskellige børnegrupper, med alt fra 'gak og gøgl-tema' til dessert på bål. Lederne på de enkelte grupper havde på forhånd forberedt gruppens aktiviteter og var sammen med ungerne hele weekenden. ”Det med at lære børnene noget, se dem opleve, når de selv kan, og ikke mindst når de får venner på tværs, det er det ståsted, vi gerne vil give dem,” fortæller leder Melina Iversen.

Publiceret: 11. Oktober 2017 10:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere