Hos 39-årige Clara Juhl Hansen og hendes familie i Espergærde bliver der serveret rester mindst en gang om ugen. »Når vi kalder det tapas, lyder det fancy og mere indbydende,« fortæller hun. Foto: Kristian Brasen
Hos 39-årige Clara Juhl Hansen og hendes familie i Espergærde bliver der serveret rester mindst en gang om ugen. »Når vi kalder det tapas, lyder det fancy og mere indbydende,« fortæller hun. Foto: Kristian Brasen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvad gør du med dine rester?

Mere end 60 procent af danskerne spiser rester til aftensmad mindst en gang om ugen. Et mindre usexet navn og mere viden om, hvordan man udnytter sine rester, kan få flere til at sætte tænderne i maden fra dagen før

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk
Sådan har vi det med rester

Har det fint med at spise rester 91 % 
Spiser rester en gang om ugen 31 %
Spiser rester flere gange om ugen 29 %
Synes, at det er kedeligt at spise rester 9 % 
Synes, at det er klamt at spise rester 2 % 
Kilde: YouGov, 1.010 svar

Når danskerne sætter gaflen i aftensmaden, hænder det ofte, at indholdet på tallerkenen til forveksling ligner noget, der har været på menuen tidligere på ugen. 60 procent af danskerne spiser nemlig minimum en gang om ugen rester til aftensmad, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Et af de steder, hvor der ofte kommer rester på bordet, er hos 39-årige Clara Juhl Hansen og hendes familie i Espergærde.

“Vi er en familie på fire, og når vi laver mad, kan det være svært præcist at tilpasse det til fire, så der bliver som regel noget i overskud,” fortæller Clara Juhl Hansen.

Tid, penge og madspild

Det at spise rester er hverken noget nyt eller særligt dansk, men årsagen til, at vi gør det, har ændret sig med tiden, forklarer Judith Kyst, direktør for Madkulturen.

“Restemad er altid blevet betragtet som familiemad og ikke gæstemad, fordi det ikke opfattes som noget fint. Hvor det tidligere var en del af en sund husholdningsøkonomi at spise rester, er det, efterhånden som man har fået flere penge, også noget, man gør af sund fornuft. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det blandt andet skyldes fokus på madspild, at rester i dag har en fornuftig position,” siger hun.

I Clara Juhl Hansens familie er der tre motiver til at spise rester: De sparer tid, de sparer penge, og så undgår de madspild.

“Vi handler til en uge ad gangen, hvor vi medtænker, at vi minimum én aften spiser rester, fordi der er blevet noget tilovers fra de andre dage. Vi kan se det på vores budget, at vi spiser rester, og jeg synes, at det er rart ikke at smide det ud,” forklarer hun.

Mere oplysning

En markedsanalyse, som Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad foretog i 2013, viste, at omkring hver femte forbruger minimum tre-fire gange om ugen smider tilbehøret til aftensmaden ud, mens omkring hver sjette tre-fire gange om ugen smider kødet fra aftensmaden ud.

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, er meget glad for, at undersøgelsen også viser, at ni ud af ti danskere har det fint med at spise rester. Og selvom hun er begejstret for at høre, at 60 procent af danskerne som minimum spiser rester en gang om ugen, tror hun, at endnu flere kan komme med.

“Folk laver konsekvent for meget mad, fordi de er bange for, at der ikke er nok. Så rester er kommet for at blive. Vores undersøgelser viser, at forbrugerne er rigtig kede af at smide rester fra aftensmaden ud, men det, der mangler, er kompetencerne til at udnytte resterne og viden om, at man eksempelvis godt kan fryse kogte kartofler og bruge dem til biksemad,” siger Selina Juul.

Nyt navn

Hun mener, at flere kan motiveres til at spise rester, hvis man både fokuserer på, at det sparer tid og penge, anretter det pænt og ikke mindst kalder det noget andet.

“Måske skal man gå væk fra ordet rester, for det er ret usexet. Når man hører ordet rester, tænker man gammel mad, og måske skal man gå væk fra den mentalitet,” forklarer hun.

At navnet 'rester' ikke just får mundvandet til at løbe, kan Clara Juhl Hansen nikke genkendende til.

“Tidligere syntes mine børn ikke, at det var fedt at få rester, men så mødte jeg en pige, der kaldte det tapas, så det ord snuppede jeg. Det er præcist det samme, vi sætter på bordet, som da vi kaldte det rester, men når vi kalder det tapas, lyder det fancy og mere indbydende,” fortæller hun.

Direktør i Madkulturen Judith Kyst synes, at det er superinteressant, at man ved at give rester et nyt navn kan ændre indstillingen til at spise dem.

“Jeg kan huske, at min far kaldte diverse variationer af biksemad for ruskomsnusk. Og man kan jo godt forstå, at det ikke får maden til at fremstå særlig tiltalende, når det allerede ved navnet mister sin attraktion,” siger Judith Kyst.

Publiceret: 06. Januar 2018 09:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal