Mange borgere har været utilfreds med at skulle flytte deres postkasse ud til vejen, og flere har i protest forseglet deres postkasse med en plastsæk, så den i hvert fald ikke blev taget i brug før reglerne trådte i kraft. Foto: Morten Timmt
Mange borgere har været utilfreds med at skulle flytte deres postkasse ud til vejen, og flere har i protest forseglet deres postkasse med en plastsæk, så den i hvert fald ikke blev taget i brug før reglerne trådte i kraft. Foto: Morten Timmt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvad sker der, hvis postkassen står forkert

Nye regler for postkasser trådt i kraft i dag. Mange husejere havde demonstrativt iført deres nye postkasser ude vejen en plasticpose

Her fra nytårsmorgen skal din postkasse stå placeret korrekt ved vejen. Ellers risikerer du, at posten ikke længere bliver leveret.

Mange husejere har været utilfreds med de nye krav og har i ugerne op til årsskiftet demonstrativt bundet en stor plastsæk om postkassen, så den partout ikke ville blive taget i brug for tidligt.

Men har du ikke nået at få placeret din postkasse ved vejskel, så kan du godt tage den med ro i første omgang, oplyser boligsitet Bolius.dk

Posten returneres

Er postkassen ikke hvor den skal være, får du nemlig først en påmindelse fra postvæsenet, og først hvis det ikke hjælper, bliver du politianmeldt.

Præcis hvor strengt eller lempeligt reglerne vil blive håndteret, er endnu uafklaret. Det er heller ikke afklaret, hvor lang tid der går, før Post Danmark skrider til advarsler og returnering af post, skriver Bolius.dk.

Men det ligger fast, at du risikerer, at posten bliver returneret.

Fra i dag skal alle plastsækkene fjernes fra de nyopsatte postkasser. Foto: Morten Timm
Fra i dag skal alle plastsækkene fjernes fra de nyopsatte postkasser. Foto: Morten Timm

Kan ende med bøde

"Postbuddet er ikke forpligtet til at levere post, hvis der ikke er en korrekt opstillet postkasse. Ligeledes risikerer borgeren i sidste instans at få en bøde, hvis der ikke opstilles en korrekt placeret postkasse, og man ikke har fået dispensation," fastslår kommunikationsmedarbejder i Trafikstyrelsen, Anders Wiese Hooge overfor Bolius.dk.

Det er heller ikke afklaret, hvor stor en bøde kan blive.

Formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, stiller sig dog tvivlende over for bødesanktionen.

"Jeg er da spændt på at se, om politiet virkelig vil bruge resurser på at forfølge dem, der ikke sætter postkassen op, siger han til Bolius.dk.

FAKTA: Gammel postlov i nye klæder

Alle boliger bygget efter 1973 har i lang tid skullet have postkassen placeret ved vejen. Og med ændringerne af postloven, kommer de samme regler til at gælde for de sidste 30 procent af husstandene fra 1. januar 2012.

Fornyelsen af postloven har tre formål. To af formålene har med Post Danmark at gøre.

1. Det handler om økonomi og skal være nemmere at dele posten ud på en effektiv måde, og ved at stille postkasserne op ved vejen kan omfordelingen ske hurtigere.

2. Arbejdsmiljø for postbudene. Hvert år er der sager om postbude, som falder, fordi der ikke er fjernet is i indkørsler eller på trapperne op til brevsprækken, og der er også sager om hundebid, fordi postbudene skal ind i haver, hvor de desværre oplever, at løsgående hunde bider.

3. Loven skaber ligestilling for boligerne. Alle huse, der er bygget efter 1973 skal allerede i dag have postkassen monteret ved vejen, og med den nye postlov stilles alle boligejere ens.

Kilde: bolius.dk

Publiceret: 01. Januar 2012 08:30
Leveret af Ugebladet
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt