Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

I morgen: Her er programmet for valg-dagen i Egedal Kommune

Der kan stemmes fra kl. 8.00 til kl. 20,00, inden valgcaféen åbner i byrådssalen på Egedal Rådhus

Så er ventetiden forbi.

I morgen finder vi ud af, hvem der skal være borgmester i Egedal Kommune, og hvordan det nye byråd skal se ud.

Men inden vi når så langt, så skal der som bekendt sættes nogle krydser.

Valgdagen på tirsdag begynder allerede klokken 8.00, når ni valgsteder i Egedal åbner for de første morgenfriske borgere. I løbet af dagen bliver stemmeprocenten offentliggjort på Egedal Kommunes Facebook-side.

Når valgstederne lukker igen kl. 20.00, åbner valgcaféen i Byrådssalen på Egedal Rådhus, hvor politikerne og deres partier samles for at følge valget på storskærme. Om aftenen underholder Egedal Musikskoles stadskvartet og pianist Anna Tomczak.

Valgresultatet fra samtlige ni valgsteder forventes at blive offentliggjort omkring klokken 23.00 i Byrådssalen - følg med på Lokalavisen.dk/egedal og Lokalavisens facebookside.

Hvem der bliver Egedal Kommunes borgmester fra 1. januar 2018 og de næste fire år, ved man formodentlig først, når tirsdag er blevet til onsdag.

Publiceret: 20. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Valget netop nu